KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

254 / 294

C h r i s t i e r 71 I Fs K ø b s t a d l o v g i v n i n g 247
germunkeordner, Graabrødre, Sortebrødre, Karmeliter af Vor Frue Orden og
Helligaandsbrødre af St. Augustins Regel.
Jordegods, som Kirker, Klostre og Riddersmænd havde i Købstæderne, og
som de ikke selv brugte eller beboede, skulde sættes i en særlig Landgilde (Fæste­
afg ift), og de Borgere, som beboede dem, skulde nyde dem Arving efter Arving.
V ar det nødvendigt, maatte de sælge eller pantsætte dem til andre Borgere, naar
kun den rette E jer fik sin Landgilde ubeskaaret. Men skete dette ikke, kunde
Skultus og Borgmestre udlægge den forfaldne Landgilde af deres Gods og udleje
G aarden til andre, som kunde betale Landgilden, eller ogsaa lade Byen over­
tage den.
Kirkernes Personer maatte fremtidig ikke købe Jordegods, hverken i Købstad
eller paa Landet, og enhver, som vilde testamentere til Kirke eller Kloster, skulde
fremtidig give Guld, Sølv eller Penninge, men ikke Gods.
Gejstlighedens verdslige Jurisdiktion ophævedes, og alle verdslige Sager hen­
vistes til Herredsting, Landsting og Raadhusting.
Desuden oprettedes i Roskilde en ny Domstol, bestaaende af 4 Doctorer og
Magistre, som en Højesteret i gejstlige Sager, saaledes at man undgik den Skade
og Fordærv, Kost, Tæring og Pengespilde, som hidtil havde været forbundne
med Sagens Førelse i Rom, hvorved tillige Guld og Penninge kunde blive i Riget.
Christierii IF s Skoleforordimig er kun bevaret i et Udkast. Det fremgaar
deraf, at Skolemestrene ved Domskolerne skulde have læst ved Københavns Uni­
versitet, hvor Kongen iøvrigt krævede, at ethvert lærd Studium skulde begynde
og fortsættes, indtil Baccalaurgraden var opnaaet. Skolemestrene i Købstadsko­
lerne skulde aflægge Prøve ved Universitetet, førend de blev antagne. Hver
Hører burde have et godt Sogn eller Vikarie til sit Underhold anvist af Biskoppen.
Yderligere blev der indført Skolepenge til Forbedring af Lærernes Løn, idet hver
Pebling aarlig skulde betale 12 Skili., omtrent svarende til en halv Tønde Korn.
Heraf skulde Skolemesteren have de to Trediedele og Hørerne dele Resten.
Det blev forbudt Disciplene at løbe Fastelavn i Narredragt eller at løbe rundt
og trygle eller bedrive anden Skalkhed, som de hidtil havde gjort. Den hidtidige
Peblingedragt med sort Kappe og Hue med Svans blev ogsaa afskaffet, efter
Sigende, fordi den var for vel egnet til at gemme rapsede Tyvekoster. Alt i alt
blev der stillet større økonomiske K rav end hidtil til Peblingene og deres For­
ældre.
Skoletiden begyndte om Sommeren K l. 5 Morgen og om Vinteren K l. 6
og varede til K l. 5 eller 6 om Eftermiddagen, dog med en eller to Hviletimer
efter K l. 8, 10 eller 2. Desuden var der en Fridag hver Uge, som ikke havde
en Helligdag. Ingen Pebling maatte forlade Skolen, uden han havde været der
mindst 1 Aar. De gamle, forældede Skolebøger blev afskaffede. De ved Af-