24 / 133
vis Fornemmelse, ofte meget stærk, af Stræk, Retningsbestem t
hed, rumlige Sammenhænge i Bylegemet kan leve videre.
De her flygtigt nævnte Eksempler paa Nyorientering i det
tilvante Bybillede ha r det tilfælles, a t Resultaterne er tilfæ ldigt
og ofte ubevidst indvundne — ogsaa det, a t de kun sjæ ldent
er af varig Karakter. Men der kan jo ogsaa gøres et bevidst
Arbejde paa at tilegne sig en Opfattelse af Byen som en kunst
nerisk Helhed.
Vi savner ikke Ciceroner i København, i hvert Fald ikke
i „vor gamle Hovedstad“. I Almindelighed tør man dog vist
hævde, at denne Guidelitteratur smager lovlig meget af Topo
grafi. De mange Enkeltvæ rker er løst hægtede sammen, en
Sum af Monumenter og Aarstal forelægges Læseren til Udpluk
og Eftertælling. Der er nogen Lighed mellem Ekskursionsflo
raer og disse Førere, der dog naturligvis y tre r sig med klang
fuldere Mæle og mere energisk Diktion end de floristiske
Haandbøger. Men lærde Skrifter faar ikke Folk til at opfatte
København som et Kunstværk og et levende Samfund.
Det skulde dog i a lt Fald være muligt at bruge slige histo-
risk-topografiske Kompendier som en første Hjælp. Læseren
der vil uddanne sig til Kender af Byen, maatte jo netop kunne
hente Vækkere i disse Arsenaler af Fakta, kunne ruste sig her
til den bevidste Nyorientering i Byen, der just blev omtalt.
Det er indlysende, at ethvert Hus, der kan fortælle Beskueren
en Historie (i videre Forstand), fremhæves derved, faar Farver
m idt i hele den gr aa Flok. Naar man ved, at en berømt Digter,
maaske Ens Yndlingsforfatter, har boet i et nærmere bestemt
Hus, vækkes Opmærksomheden jo for dettes Udseende. Døren
ind til Bygningsværket aabnes maaske paa Klem. Deroppe skrev
20