![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0317.jpg)
310
Dichtung und Wahrheit.
D e r var en Gang en tapper Mand,
Som W il de monne hedde
Og skrev Notitser om sit Land
Syv lange og syv brede,
Han stod for Skud med dristig Aand,
Naar de var saluterende,
Men tog sig smukt paa
Absalon
I Agt for de plongerende.
Paa sin Erindrings vilde Hav
Med sin Galej han krydsed’
Og Skippersagn til Bedste gav,
Saa de flød ud af Klydset;
Men skjønt en Del deraf var sandt,
Historien bekjender,
At, hvad om andre Folk han spandt,
Var ikke sjældent »Ender«.
Kun om sig selv han gav Besked:
En Dag ved A ls han styred’,
Mens Tysken stod ved Strandens Bred,
Og der blev ikke fyret,
Da mærked’ han, at Hjertet drog
Ned i hans Permissioner.
Det var et Alexandertog,
Trods Ku- og andre Joner.
Dog klared’ han sig stolt til Lands,
Hvorfor i Tider silde
Skal et
»Heil dir im Siegeskranz
«
Berømme Danmarks W il de,
Selv om paany han lægger ud
For fulde Ark, noterende,
Hvor svært det er at staa for Skud,
Især for de plongerende.
En Polemik.
(Avisudklip).
I.
Ravnekrog Folkeblad d. 20. Septbr.
Den Avisklipper, der redigerer den latterlige her
værende Fremtoning, der bærer Navnet „Ravnekrog
Avis“ , bar atter begaaet en Dumlied. I hans slette
Blads Spalter finder vi følgende under Oversigten over
Syge og Døde her i Byen:
Delirium tremens . . . . 1 (Dødsfald).
Der sigtes her formodentlig til den af alle agtede
og ansete Skomager og Bedemand Mikkelsen. Som
„Folkebladets Læsere vil vide, befinder Hr. Mikkel
sen sig imidlertid i bedste Velgaaende og er for længe
siden restitueret efter den frygtelige Sygdom, der, om
end kun i en mild Grad, ramte ham for nogen Tid
siden.
Vi skulde ikke have omtalt denne Avisklipperens
sidste Bêtise, hvis den ikke var et slaaende Exempel
paa, hvorledes Højrebladene mener ustraffet at kunne
spekulere i Sensation og Skandale, uden at bryde sig
om, at de udsætter Byen for alle en Paniks Farer.
Bliver der Deliriums-Epidemi her i Byen, kan vi takke
vor mindre ærede Samtidige derfor. For nogen Tid
siden, da vi fortalte, at Borgmesterens Trommeslager
var død af den samme Sygdom, blev der et Ramaskrig
over hele Byen. Og dog var Manden virkelig død,
om end kun af Kolerine, og vor Meddelelse var altsaa
korrekt. Men vi fik alligevel en Proces paa Halsen.
Avisklipperen derimod faar Kommunens Tryk i
Entreprise. Vi er ikke misundelige, men vi siger
alligevel. Ansvaret vil falde tungt paa Avtoriteteme.
H.
jRabnefrog 2lbi3 b- 21. ©ejrtbr.
31or berbærenbe kollega fremturer i ftt 2)eitrium8=9îaferi.
$an morer fig meb at tabe, fom om Sjeren af bet ©teb, !)bor
bort £rt)!feri' ftnbeø, bar îtnfbarbabenbe for bort 33tab, og
titulerer f)am ubett sans façon 2toi8flipper, ffjønt Ijan beb at
fe efter i fin @tat8!aienber funbe hobe erfaret, at i>r. 3enfen
fortcengft for honoris causa af $8. SDÏaj. iîongen er ubncebnt
tit btrîeiig Sammerraab og berljo« benaabet meb 2)annebrog8*
mcenbene« ¿pceberStegn. sili tiüaber o« at minbe om, at naar
en Sftaitb !)<rc faaet en Stitet, bører bet meb tit gob SSonton at
benæbne batn meb benne SEitef. 9ften iøbrigt beeb „gotfebtabet"
fetbføtgetig tigefaa gobt fom bi, at |>r. ^ammerraab 3enfen,
$>. 2)?., iffe er bette 33tab« anfoarbabenbe 9îebaltør, meit at
Sftebaftøren Sebber 9?a8mu8fen.
9laar „gotfebtabet" eubbibere tiKaber fig at inftnuere, at
bor fïattebe ©ïomagcr og 33ebemanb i bore ©patter fïutèe
bære angibet fom afgaaet beb ©øben, ba erftoere bi bette for
en bunbretibe Søgn, tenbentiøS Opbigtetfe, 33ag*
baf fet fe, Opfpinb og fræf Ufanbbeb.
35i beber herefter „^otfebtabet" om at bebotbe ftne 33on>
motter beb fig felt». 33i agter for gremtiben ilte at fbare bet.
HL
Ravnekrog Folkeblad d. 2 2 . Septbr.
Avisklipperen er bleven vred over, at vi havde
fundet paa en lille Morsomhed, Vi agter derfor for
Fremtiden at kalde ham „Saxeren“ , da Redaktions
saxen dog ligger ham meget bedre i Haanden end
Pennen.
Hvad angaar det saakaldte Dementi af vort Kor
rektiv til hans u s and færd i ge Nyhed, da fastholder vi
vor Angivelses Korrekthed. „Avisen“ indrømmer nu,
at Bedemand Mikkelsen ikke er død, men det var jo
netop ogsaa det, vi sagde.