316 / 425
Den uskyldige Havfrue og den troløse Fisker
308
1. En ung og vakker Fisker skred
Med samt sit Garn til Stranden ned.
Da steg en dejlig, hvid og rød
Havfrue op af Havets Skjød.
2.
Hun sang med en melodisk Røst:
»Kom, Ungersvend, til dette Bryst!
Følg mig i Dybet til mit Slot,
Saa kan du have det saa godt!«
u g for i ungersvenaens aina
At smugle heftig Åttraa ind,
Hun nærmede sig elskovsvarm
Og greb ham kjælen om hans Arm.
men, au,
aen
SKjønne ungersvend
Var
listig som saa mange
Mænd;
Snart
fik han hende i sit Garn,
Og derpaa sang det slemme Skarn:
»Det blev nok dig, min søde Snut,
Der følger hjem med mig til Slut!
jeg paa det tørre har dig faa’t.
— Nu kan du have det saa godt!«
Med Byttet
Hvor ret han Mønt af Fangsten
Den sjældne Fisk han Folk lod
For tyve Øre i Entrée.