311 / 425
303
noget som 50,000 Kr. i K asino-Aktier (ca. 5i Kr. 75 Øre
i danske Penge).
F o r at skaffe fuldt Hus, vil det for Frem tiden blive
p a alag t sam tlige D irek tører og dem af Personalet, der
ikke m edvirker p a a Scenen, hver Aften a t overvære
T h eatrets Forestillinger. Kun H r. V. W ie lie er af
H elbredshensyn fritaget for denne vanskelige Opgave.
Om jeg tror, det gaar. Ja, hvis bare B irch gaar,
saa g aar det an det saamæ nd ogsaa nok. Men jeg sæ tter
dog ikke m ine ved heldige Musefangster opsparede
Penge i K asino-A ktier. F or saa var de nok sn art til
P o ttern e.
Foraarsgrent.
K ere B ob.
N u ha je la dei hvide, at j e j
en nelig h a r fonnet p a a en storagti
P la n . vorved v i Unge ka fa a vore-
ses P ro g ra m gem m elfø rdt i L iv e t
a a gøre vos bemærket ve noed
ganske n y d t aa tisvarende.
J e
ha nem li fa a resla et at obredte en
B ø r s fo r Skoleongdomm en, vor
den kan sam les f o r at omsædte
Segarstom ber aa L a k rig sro d aa
K n a llevesk elæ r a a Bogsekn abber, va der i disse knabbe
T id e r h a r en stor B e ty d n in g , fo r d ig de er titfo rb o n n ed med
en m o rd e rli T issp ild e a f a a f a t i noen a disse D ele,
n a a r m an nedtop h a r B r u f o r dem , aa saa er d er an d re
D ræ n g e, d er h a r i O verflod a disse G enstanne, aa ikke
veed, vo r d i ska bie a m ed dem .
N a ty rliv is va de vos Onge, d er va sæ bkræ vn e te aa
ta Sagen i vores H a a n d , m en da v i liegot kunne igge
onvæ re en H a a n sræ g n in g a d i g am le, saa sporte j e j fost
m ine G a m le om Telaelse, a a j e fe g osse L o v a m in F a e r
aa M o er te a a g a a p a a B ø r s e n ; men noed fin ansiæ lt Te-
skod fe g je egge a dem , fo r d i sae, a d i velle fø st se, va
de be te mæ den, va d er jo v a r kedeli nog, fo r de æ lie
got egge behavelit a skolie ge sei a mæ B ørsspegkelasjon er,
a a sa a kons haen tom B ø r s og begönne
mæ.
M en
je syndtes osse, a v i sku ha et B ø rso rga n , aa
sa a fa a re s lo j e j A ro n d Ja k o b sen a overta Posten som .B e-
dagtør, va han egge velle, fo r d ig h an mendte, a de va
hedder a en anden g ig hen a a begig Sæ lm oret, derim od
velle han nog skræ ve i O rganet a a lave alle d i u vard ie
A rteg ler, som va n ø dven die fo r aa sk a ffe B la d et øjropæ igsk
A ndseelse.
D e væ rste æ im id le r T id , a j e h a r egge in u fa a et et
padsen de L o k a le te a besørre B ø rsfo rrctn en g ern e i, fo r
det skolie gern e væ re beieggende saadn a m an f r a alle
B y e n s S k o ler ku stegge derhen i F rik v a teret aa omsædte
sin e V are, m en de h a r jo sin e V andskelihedder a fin n e
sa ad den et, a a n a a r d u saa betængker, a vi ve f a a en
h a a r K o n g k u ra n g sje f r a den n y e In d u stri- a a H a a n væ rg -
kerbørs, som osse æ been obrcdtet i disse D a e , saa ka du
nog begrive, a de ve knive fo r vos, ingen a v i f a a r B a a
te a a bestelle en Terning te en m onum endtal B ø rsbyh n in g
hos E ta s je ro d M eld al.
D in hengivendes
E j n a r J a r r e n s e n ,
P . S k r,
Ves a dti sku væ re saa h eldi a a f a a fa d t
i none a d i saa m ejed om ialdte russiske R u b ler, som ska
sæ rgkulere obbe hos je r , saa sen dem kons n er te m ei.
D i ska nog bie notered, p a a vores nye B ø rs .
Koleraturer.
/
0,
svundne Sommerdage,
Vend aldrig tilbage!
Med Suk og Graad og Klage
Alverden gik omkring,
Man fandt af bar Forskrækkelse,
Diæt og anden Svækkelse,
At Livet er en Plage,
Men dog en herlig Ting.
Und wer war Schuld daran? —
K o lo rin e .
De arme Blade kappes
Og strides og nappes
Om Alt, hvad der kan tappes
Af Nyheds-Tønden frem.
Med ott’ og tred’ve tusinde
'Er Secher kommen brusende,
Til han, naar Pungen slappes,
Gaar udenom og hjem.
Und was ist Schuld daran? —
K o lo rin e .
Professor Riis, født Knudsen,
Blev ør i Kabussen
Og har til Alles Studsen
Sit Rygte risikert:
Til Parret Schrams Berømmelse
Han med de To's Udtømmelse
Trods Fru Thalias Blussen
Har »Dagmar« inficert.
Und was war Schuld daran? —
K o lo rin e .
Da hvert et Haab var ranet,
Fik Drachmann sig banet
I Logos-Vatikanet
En Vej til Georg ind.
Fra Hamborg kommer bavlende
Hans Inte-Muse kravlende,
Mens midt i Oceanet
Han sidder paa en Pind.
Und was var Schuld daran?
K o lo rin e .
Du milde, sikken Krise!
Man Lykken maa prise,
Naar man sin Mad tør spise, —
Er det nu ikke Synd?
Som Ben- og andre Rade maa
Vi snart paa Østergade gaa! — —
Kanske at denne Vise
Saagar er bleven tynd.
Men was ist Schuld daran? —
K o lo rin e .
ms®*
Med dette Numer følger et
illustreret Annonce-Tillæg-