S_Punch_1892

302

For lukkede Døre.

Theaterkatten spinder.

(fi

t ø i Z - S o . .

J j t

U n

i .

/?vv - f'-

Motto: Hanhar lugtet li’saadanne.

A. Recke.

S e c h e r s

„ D a n n e b r o g ",

Dag*)s-Avisens Stedfortræder,

I Behandling tog

Vort »Privetlivs« slette Sæder,

Daglig sa’e det Stop

Til Renovationens Synder

Og har rodet op

I de altfor fulde Tønder,

Nu det glad i Aand

sy |

Om vor Magistrat forkynder^Vl

At den redebon

Vil ta’et i sin Haand.

Hurra! Hurra, Hurra!

Nu forlyder det,

At vor Magistrat, den vise,

(

Selv vil nok saa net

Kapre denne Entreprise,

Saa kanske den fik

I sin Status rund Balance,

Hvis det bare gik

Villig med lidt Leverance.

Den dog regner paa

/ y h

Borgerstandens Assistance;

/"'=s{

Hurra, store og smaa

For »Dannebrog« de siaa.

— Snart hver Borger kan

I Kommunen til sin Ende

Som Bestillingsmand

Under Magistraten tjene;

Blot han glad og frit

Nyder Livet i sin Væren

Og besørger sit

Store kommunale Ærend’,

Vil han ganske vist

For siil Møje hole Pæren

Og gaar af til sidst

En Gang som Pensionist!

I sin Region

Af de kommunale »Dasser«

Til sin »Gaard«-Mission

Sechers Blad fortrinlig passer-

Man maa være glad

For Organet, der i Grunden

Er et billigt Blad,

Som man ikke ta’er fra Munden.

Slukkes end dets Sol,

Paa dets Grav i Midnatsstunden

Skal som et Symbol

Dog staa en Natviol.

Hurra, Hurra, Hurra!

*) Renoveret.

Komm er op p aa T h eatret, skal

udføre m it P a rti i „V alkyrien“.

F in d er B rev p a a m it Bord, egen-

potig u n d ersk revet af m in K ollega

,.f ved Kasino. Spinder en E nde om,

.'-vi■J'

Jet? m aa endelig komme derud

^ o g hjæ lpe med lid t gode R aad.

111'

P rem ie re r i to B age, D ebut

' „ ' ^ 4 af syv O perette-Prim adonnaer, fire

D irektører, fem S ceneinstruktører

— ingen Publikumm ere. De veed, Gud hjæ lpe dem

ikke, hvad de skal. gribe til, staar der.

Naa, jeg sender m in P aak læ d er op til K amm er

he rren for a t bede ham have m ig undskyldt, try k k e r

F ru

E l i e n

V a l k y r i e - N o r g r e n - G u l d b r a n s o n s

Pote, ta g e r en D roske og joller af.

Ude paa K asino m øder je g B ir c h . J e g spørger,

hvo rd an det gaar, hvem af P rim ad onnaerne der nu

skal debutere i Aften, siger en lille Spøg om, a t n u er

,t .v

nok Callesens frie U dstilling ved at blive til B irchs

frie U dheldning eller til P røvern es frie Indstilling. _

Men d et skulde jeg ikke have gjort. F o r saa bliver

B irch gal i H ovedet og siger, a t ikke an er han, hvem

der skal debutere eller hv ad de overh oved et spiller.

H v ad F . . . . det ogsaa komm er ham ved? H an vil

væ re e t Asen, om h an blot h a r Spor af B egreb om,

hvo r m ange D irektører der er for T iden og hvem det

er. H a r hørt, a t H elsengreen skulde væ re blev en det,

men tror, a t det er lu tte r Løgn og B agvaskelse. H ar

bare an tag et „Callesens frie U d stilling“ og vil blive ved

a t spille det, saa læ nge h an lever. Alle de andre

S tykker er an tagne en ten af hans Form and eller af hans

E fterm and.'

J e g strig ler ham venlig ned ad R yggen m ed m in

højre P ote og spørger, hvorfor h a n i G runden er bleven

D irektør. Om det er sandt, at det er, fordi D agm ar

h a r g jort L ykke med en R i i s , a t Kasino nu havde

tæ nkt, a t det kunde gjøre det samme m ed en B i r c h ,

siden R iis og B irch jo om trent kommer ud p aa E t.

Spørger ham , hvad E nden skal blive. Om det er sandt,

at A ktionæ rerne paa G rund af deres A rmod h a r faaet

T ilnavn et B irch eb enerne, fordi de knap nok h a r til det

tørre B irchesbrød.

Birch tru e r med a t anlæge Sag mod m ig ved nordre

Birch. H vorpaa jeg raad er ham til hellere a t gaa

til Ø s t e r g a a r d . H v ilket han dog ikke h a r L y st til,

da h a n ikke skøtter om a t faa Svar i Ø stergaard, n a ar

h a n spørger i Yest. D erpaa er A vdiensen forbi, og jeg

aar ned og lab er Mæ lketoddy med m in Kollega. Af

am faar jeg følgende Oplysning om K asinos P lan er,

der dog muligvis ved et nøjere E ftersyn — vil vise

sig a t væ re Skraaplaner.

„B ettefanden“ form odesat væ re af E edvard B r a n d e s .

Titelfiguren er E edvard selv; han optræ der h eri som den

store Lucifers m indre B roder. H vem af Kasinos nu

væ rende eller forhenvæ rende D irektører, der h a r an tag et

Stykket, er ikke oplyst, m en P olitiet m ener at væ re

aa Spor efter G jerningsmanden. I S tykket debuterer

ele Personalet.

„Kolumbus“ er en allegorisk F rem stilling af H r.

B irchs D irek torat ved Kasino. D et frem stilles her,

hvorledes hans M andskab bliver utaalm odigt, m en.hvorledes h an alligevel tilsidst opdager den nye Verden.

K u n er der den Forskj el, at h an ikke sæ tte r Æ gget, m en

k i derimod H u set paa den anden Ende, saa a t Aktio-

næ rerne bliver som raaclne Æ g og læ gger ham i Lænker.

D et sæ ttes i Scene af H r. Helsengreen, der forhaabentlig

derved vil kunne skaffe T h eatret dets Helsen tilbage

og selv komme paa den grønne Gren. U d sty ret bliver

m eget pragtfuldt, det vil komme til a t koste saadan

/ l y