39 / 148
udmærket fortsætte tankegangen.
Mellemklassen var kort og godt den
del af borgerskabet, der stod længere
nede på den sociale rangstige, f.eks.
laverelønnede tjenestemænd og funk
tionærer - lad os kalde dem B 1? og
butiksindehavere, ekspedienter og
mindre håndværksmestre, B
2
-erne.
Den egentlige underklasse - pro
letariatet - som man sagde med et
internationalt udtryk - var de lavest-
lønnede i samfundet: håndværks
svende og det stigende antal ufag
lærte arbejdere.
For en by som København blev
det hurtigt mærkbart, at indbygger
tilvæksten hovedsagelig skete ved til
strømning af arbejdere, som den op
voksende industri havde brug for.
Der herskede fri konkurrence på
arbejdsmarkedet. Tilstrømningen fra
land til by bevirkede, at udbudet af
arbejdskraft holdt trit med fabrik
kernes efterspørgsel. Og da arbejder
ne ikke var organiseret, måtte de, for
overhovedet at eksistere, gå i arbejde
for den løn, der blev tilbudt.
Fabrikanter var heller ikke den
gang idealister, som fastsatte ar
bejdslønnen efter, hvor meget en fa-
Forskjel.
En Ba it (fra de indre Gemakker): Nielsen! Er der flere i Forgemakket?
Niolseu: Ja — Deres Excellence I — Der or en Herre og en Person endnu.
Tegning fra »Punch« 1878.
milie kunne leve anstændigt for. Den
hårde økonomiske lov gjaldt: Ar
bejdskraft skal købes billigst muligt.
Mente en arbejder, at den løn, der
blev tilbudt, var for lav, kunne han
bare gå - der var straks en anden,
der mødte frem og tog arbejdet, hvad
enten han var tilfreds med lønnen
eller ej - han var nødt til det.
3
*
35