![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0038.jpg)
E rik Henningsens maleri fra slutningen af forrige århundrede viser en dramatisk
situation. Et demonstrationstog, som politiet skal stoppe, nærmer sig, og betjentene
gør sig rede til sammenstødet.
organisere deres fagfæller, så de i
fællesskab kunne bedre deres kår, var
de
socialister -
det værste skældsord,
man kendte i den borgerlige verden.
Udviklingen lod sig dog ikke standse.
Stadig flere arbejdere fattede fælles
skabets idé. Strømningerne fra udlan
det, bl. a. fra »Pariserkommunen« i
1870 styrkede bevægelsen.
I 1872 gik
1.200
murere i strejke
for at forbedre deres kår, og som
modtræk blev
3
arbejderledere arre
steret som urostiftere, og et påtænkt
møde på Nørre Fælled forbudt. Da
mængder af arbejdere alligevel strøm
mede til, blev mængden hårdhændet
splittet af politi og militær; man
kaldte det
Slaget på Fælleden.
38