47 / 148
Og har du penge, så kan du få . . .
Omkring midten af 1800-tallet ind
traf et omsving i det økonomiske
liv, ikke blot i København, men i
hele landet og i andre europæiske
lande. Velstanden steg betydeligt;
man var inde i en vældig opgangs
periode. Det var først og fremmest
den stigende industrialisering, der
satte gang i udviklingen. Samfunds
grupperne forskød sig. Håndværks
mestrene blev afløst af
fabrikanter
med stort behov for kapital og ar
bejdskraft. Håndværkssvendene blev
afløst af
fabriksarbejdere.
Det store vareudbud, som indu
strialiseringen medførte, krævede
salg,
og antallet af butikker steg
kraftigt. Konkurrencen om det kø
bende publikum betød, at man ikke
kunne nøjes med den lille krambod
- der måtte vinduesudstillinger, re
klame og annoncer til.
Handelens og industriens folk
tjente mange penge og lod de al
mindelige økonomiske kræfter råde.
Kunne man producere billigt, kunne
man sælge mere og tjene mere. Ar
bejdskraften var billig, og der var
nok af den. Men lønnen var lav, og
de stigende priser på fødevarer gjor
de det svært for arbejderne at få pen
gene til at slå til.
Lad os engang se, hvad en arbej derfamilie med børn skulle bruge
hver uge i 1872, og hvad det ko
stede.
Først var der
husholdningsudgif
terne:
3
hele rugbrød ...................... kr. 1,75
hvedebrød .............................. » 0,74
1/2
kg smør ............................. » 0,83
1/2
kg fedt .............................. » 0,67
pålæg ....................................... » 0,67
kød, fisk, kartofler og grøn
sager til middagsmaden ... »
4,67
43