50 / 148
dengang, til storvask, hovedrengø
ring, trappevask, og hvad der ellers
var af grovere arbejde. Enkelte kun
ne tage hjemmearbejde, f. eks. sy
ning, og tjene nogle ganske få øre
i timen.
Det var ofte nødvendigt, for der
var jo mange andre ting at bruge
penge til. Der var tøj, sko og støvler
til hele familien. Selv om man stop
pede og lappede, skulle der nyt til
engang imellem.
T il fornøjelser eller til nyanskaf
felser til hjemmet, var der yderst
sjældent penge. Sygdom kunne på
kort tid ruinere en familie. Sygeløn
fik man ikke, og opsparede penge til
sådanne situationer havde man ikke.
Udgifter til børnenes uddannelse
turde man slet ikke tænke på.
Det var derfor ikke sjældent, at en
mand for at trøste sig, drak mere øl
og brændevin, end godt var. Spiritus
var billig; en flaske snaps kostede
50 øre, og beværtninger var der nok
af. Mange koner måtte på lønnings
dagen ud og finde deres mænd på
værtshuset og få dem hjem, inden
hele ugelønnen var brugt.
V i kan nok regne med, at en ar
bejder i vore dage tjener 30 gange
mere om ugen, end hans kollega
gjorde for
100
år siden. Men pen
gene slår bedre til end for
100
år si
den, for varepriserne er dog ikke
steget til det 30-dobbelte.
For
100
år siden kostede
1
kg
smør
1,70 kr. og 20
æg
50-60 øre.
1
kg
flæsk
kunne man købe for
75
øre og
schweizerost
kostede 80 øre.
Fisk
var billig.
Torsk
kunne man få
for 24 øre og nyrøget
laks
for 80 øre
pr. kg, mens man måtte betale
33
øre
for en friskkogt
hummer.
På de offentlige spisehuse, f. eks.
dampkøkkenet i Borgergade,
kunne
man få en solid portion middagsmad
for
20
øre.
Mange varer solgtes i mål, som
ikke bruges mere. Kartofler blev
solgt i
skæpper
(1
skæppe = ca.
17,4 1), og sukker forhandledes i
lispund
( l lispund = ca.
8
kg).
Mælk og fløde blev målt ud i
potter
( l pot = knap
1
1
), og brændevin
blev solgt i
pægle
( l pægl = I
/4
p o t). Brænde købte man i
favne,
tørv
i
læs og
kul i
tønder,
for at nævne
endnu nogle af de gamle rummål.
Supermarkeder og stormagasiner