56 / 148
Vandværk og gaslys
De tekniske fremskridt
Det siger sig selv, at en by med om
kring 150.000 mennesker tæt sam-
menstuvet stiller store krav til for
skellige praktiske indretninger. Bor
gerne skal have adgang til vand, og
de skal af med en del af det igen.
Der skal også være mulighed for lys
efter mørkets frembrud, både i hjem
mene og på gaderne.
Det var Københavns skæbne altid
at være bagefter med den tekniske
udvikling. Tingene skete først, når
forholdene uomgængeligt krævede
det. Indtil da måtte alt gå, som det
bedst kunne.
Først var der
vand]orsyningen.
I
første halvdel af 1800-tallet klarede
man sig hovedsageligt med byens
pumper, som blev forsynet med over
fladevand, der gennem trærender
blev ledet ind fra søerne, og med
vand fra de 4 -5 0 0 indenbys brønde.
At vandet fra de ofte halvrådne og
utætte trærender nåede frem i næ
sten udrikkelig tilstand, var en kendt
sag. Myndighederne måtte også til
kaste mange af byens brønde, når
det blev opdaget, at vandet fra dem
var urent - kun ca.
5
% af dem gav
vand, der ikke direkte kunne beteg
nes som sundhedsfarligt.
Man overvejede derfor i fuldt al
vor at indføre vand blandt andet fra
Roskilde, hvor der var flere kilder
med rent vand. Den nye jernbane
forbindelse mellem denne by og ho
vedstaden gjorde ideen praktisk gen
nemførlig, og man ville oprette ud
salg blandt andet ved siden af Run
detårn.
Vandvæsenet gik dog andre veje.
Man havde allerede i mange år prø
vet at finde underjordiske vandårer.
Omsider kronedes anstrengelserne
med held, og man kunne sende store
52