Previous Page  60 / 148 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 60 / 148 Next Page
Page Background

elektriciteten

blev taget i brug, først

til drift af telegrafforbindelsen med

Hamburg. Elektrisk

lys

var først

kendt som buelys, og blev som sådan

vist som en sensation på Christians­

borg Slots ridebane i 1857.

Petroleumslampens tid varede læn­

ge. Men der kom så mange forbed­

ringer frem, at den til sidst blev en

ypperlig lysgiver i husholdningen.

Man konstruerede en brænder, hvor

en meget bred væge blev bøjet i cy­

linderform, således at dens brænd-

flade blev stor, og lufttilførslen rige­

lig. Man talte om en

argantisk

lampe efter opfinderen Argand.

Hver morgen blev husets lamper

stillet ud i køkkenet. Hver beholder

blev fyldt op med petroleum, vægen

rettet til og lampeglasset pudset ind­

vendigt for sod med en såkaldt lam­

pepudser. Så var de parate til den

kommende aften.

Glemte man en nytændt petro­

leumslampe, hvor vægen var skruet

langt op for at give det bedste lys,

kunne man risikere så kraftig sodud­

vikling, at alt i stuen efter kort tids

forløb var dækket af fede sodpartik­

ler, der var vanskelige at fjerne.

Senere trængte gasbelysningen ind

i hjemmene. Ved århundredets slut­

ning fandt man en metode til at for­

øge lysstyrken i gasflammen - den

såkaldte auer-brænder - således at

man kunne oplyse f. eks. en stor spi­

sestue fra en enkelt lysekrone.

Fotografernes

antal tog til, og de­

res teknik blev bedre. Også amatør­

fotografer kom til og tog mange bil­

leder, som i dag har stor interesse.

Det gammeldags omstændelige

fyrtøj med fyrstål og fyrsvamp af­

løstes af

svovlstikker

eller fyrstikker;

forløberne for nutidens tændstikker.

Gåsefjer som skriveredskab for­

svandt, da

metalpenne

kom i brug.

Endog

fyldepennen

holdt sit indtog

under betegnelsen:

metalskrivepenne

med blækbeholder

- og kommunens

kasse kunne spare de

32

rigsdaler,

man årligt betalte en mand for at

sidde og skære penne af gåsefjer.

Det blev en dansker, der fik ene­

ret på den første

sættemaskine.

Det

skete i 1852, men det varede mange

år, før typograferne forlod de stø­

vede sættekasser og satte sig til ma­

skinen.

I det hele taget var tiden præget

56