59 / 148
gennem det faste kalklag i godt 18
meters dybde, og den stod færdig
1858. Den eksisterer endnu, selv om
den for det meste står fuld af vand.
Den 4. december 1857 kunne man
for første gang tænde gaslygter i
Københavns gader. Alle mennesker
måtte ud og beundre herligheden:
2.200
gaslygter i stedet for 1.800
tranlamper, hvis matte skær blev er
stattet af de klartlysende gasbræn
dere.
I 1859 begyndte det ny vandværk.
Vandet fra boringerne langs Harre-
strup Å løb ind i Set. Jørgens Sø -
det sidste stykke vej i en underjor
disk jernledning. Efter at» have pas
seret filtrér-bassinerne, blev det af
vandværkets dampmaskiner sat un
der tryk og kunne nu tappes af over
alt i de københavnske huse, der fik
indlagt vand.
Men water-closets, forkortet til
w.c., måtte man undvære, når man
intet kloaksystem havde. Mange fa
milier indrettede i lejlighedens fjer
neste ende et lille tør-kloset med af
træk til det fri. Så behøvede man
ikke at gå ned i gården. Dette intime
rum er skildret af
Soya,
som i bogen
»Min Farmors Hus« gennemgår en
gammeldags lejlighed i København,
som den var indrettet omkring år
1900
. Selve spanden var skjult i en
stor, brunmalet trækasse. Ved siden
af stod en mindre kasse med en
skovl. I kassen var der savsmuld,
som det var meningen, at brugeren
af klosettet skulle drysse hen over
sine anstrengelser. På væggen var der
to papirbundter, anbragt på hver sin
metalspids. Det ene bundt var avis
papir, det andet bestod af silkepapir
og lyserødt indpakningspapir. Det
første bundt var beregnet til tjeneste
folkene, det andet til herskabet. Der
var vel forskel på folk!
Otto Rung
supplerer i sine erin
dringer omtalen af det lille rum med
at fortælle, at man i en tom lejlighed
længe søgte efter låget til klosettet,
indtil man omsider fandt det i køk
kenskabet, men med mange små
skrammer og tydelige rester af grønt,
der viste, at låget havde været brugt,
når familien hakkede persille til da
gens middagsmad!
løvrigt skete der en række tekni
ske fremskridt i København. I 1854
kom den første symaskine frem, og
55