55 / 148
vægge uden hovedbeklædning var
næsten utænkeligt. Den jævne kvin
de brugte et hovedtørklæde, mens
»finere« damer havde et væld af for
skellige hatte at vælge imellem, fra
solhatte, store som møllehjul til bit
te små hatte, der virkede helt umoti
verede på toppen af det store, op
satte hår.
Skulle man bruge briller, foretrak
de fleste
lorgnetten
med næseklem
me, den såkaldte »pincenez«, mens
damer brugte stanglorgnet. Herrer
nes lorgnet var forankret med et
bånd, lagt om bag øret. Man kunne
også nøjes med et brilleglas for det
ene øje - en monokel.
Festdragter har en tilbøjelighed
til at videreføre tidligere tiders hver-
dagstøj. Når en herre i vore dage til
en særlig højtidelig lejlighed ifører
sig
kjole og hvidt,
er »kjolen« et levn
af den skødefrakke, man gik med al
lerede før Napoleons dage. Og da
mernes
lange kjoler
lader sig jo hel
ler ikke udrydde, når det skal være
det helt store skrud, selv om hver-
dagskjolen er mere end lårkort.
Otto Rung
fortæller om sin mor
i 1870’erne, at hun i lang kjole med
slæb så ud, som voksede hun op af
jorden fra rødder, gemt dybt nede
under mulden.
4
*
51