![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0047.jpg)
kendte man ikke. En lang række bu
tikker havde specialiseret sig i de
enkelte varegrupper. Det første stor
magasin kom i 1870, da de to forret-
ningsmænd Th. Wessel og E. Vett
flyttede til København og i det gamle
Hotel du Nord på Kongens Nytorv
åbnede
Magasin du Nord.
Det gamle system, der var ned
arvet fra middelalderen, at enkelte
varegrupper blev forhandlet fra be
stemte gader eller pladser, kendes
ikke længere. Men fra midten af for
rige århundrede og helt op til 1917
havde dog en stor del af Københavns
slagtere deres udsalg i »Maven« ved
Nikolaj Tårn.
Før den nuværende kirke blev op
ført, lå der på tomten efter den gam
le kirke en række slagteriudsalg i
ensartede butikker, opført af støbe
jern. Tegneren og forfatteren
Robert
Storm-Petersen
færdedes her som
dreng; han gik i byen for sin far, der
var slagtermester.
Hos
Oste-Aagaard
på Højbro
Plads kom mange københavnere,
som både kunne lide varerne og satte
pris på den jævne og slagfærdige
ostehandler.
Det fortælles, at han godt kunne
miste tålmodigheden, hvis kunderne
skulle smage på lidt for mange oste
uden at kunne bestemme sig. Da en
dame engang var ved at spise sig
igennem et utal af smagsprøver, råb
te han - ifølge vittighedsbladet
Punch
- til butiksdrengen: »Peter,
stik hen til bageren efter et par rund
stykker. Den dame vil spise sin fro
kost her!«
Torvehandelen
var meget udbredt.
På Amagertorv, Nytorv og Gammel
torv, Højbro Plads og ved Gammel
Strand var der hver dag livlig torve
handel med fjerkræ, grønsager og
fisk. Her gik fruerne på indkøb,
ledsaget af deres tjenestepiger, som
fik lov at slæbe varerne hjem.
Gadesælgere,
som man meget sjæl
dent hører i vore dage, gav med de
res sang et mærkbart bidrag til byens
lyde i det gamle København. Rejer,
muslinger, sild samt jordbær og sand
til gulve og spyttebakker blev falbudt
fra trækvogne i gaderne.
Der var en bestemt melodi til hver
vareart, så folk kunne på afstand
høre, hvad der nu var til købs, længe
før ordene kunne skelnes.
47