46 / 148
Køkkenet i en herskabslejlighed. Det
gamle bybud, som formentlig har afle
veret en pakke, får en snaps. Maleri af
J. F. Verm ehren.
middagen bestod af oksekødsuppe
med melboller og bagefter kød i ski
ver med peberrodssovs og korender.
Sådan et stykke kød kostede imid
lertid mange penge og måtte udnyt
tes de følgende dage. Mandag og
tirsdag fik man derfor koldt, afskå
ret kød med kartofler og brun sovs.
Onsdag blev den bedste rest af kødet
skåret i stykker og serveret som ra
gout med laurbærblade, og de sidste
42
rester kom om torsdagen gennem
kødmaskinen og blev til hachis.
Var der noget til overs af kødret
terne fra de foregående dage, blev
de om fredagen rørt op med mel og
serveret som afslutningen på søn
dagsstegen. Lørdagsmiddagen bestod
af øllebrød og spegesild.
Det var sædvane at drøje på mid
dagsmåltidet med en eller anden
grødret, som også havde sine varia
tioner. Man fik kogt mælk med tve
bakker, vandgrød med kold mælk,
eller risengrød med hvidtøl. Lavede
man en rigelig stor portion risen
grød, gik den igen som kolde »klum
per« i varm mælk eller kogt hvidtøl,
eller udskåret og ristet på panden!
Umiddelbart skulle man tro, at så
dan en spiseseddel kun forekom hos
de økonomisk ringest stillede. Men
det var ikke tilfældet Beskedne spi
sevaner var gældende også blandt
folk, der havde råd til dyrere mad.
Man anså imidlertid hverdagskosten
som et område, hvor alle burde spa
re - og til gengæld glæde sig så me
get mere til de lejligheder, ved sel
skaber og på søn- og helligdage, hvor
man gjorde mere ud af måltiderne.