45 / 148
Familie samlet omkring tebordet med den
store temaskine. A f »gulvet« kan man se,
at fotografiet er optaget i fri luft, hvor
belysningen var bedre. Foto fra omkring
1860. Det kgl. Biblioteks billedsamling.
I vore dage har flere og flere virk
somheder og kontorer lukket om lør
dagen. De fleste butikker har stadig
åbent i hvert fald til kl. 13 eller 14.
I gamle dage var
lørdagen
de
handlendes største dag. De ugeløn
nede havde penge på lommen, og
holdt man særligt
længe
åbent om
lørdagen, kunne man regne med
større omsætning. Mange handlende
havde også åbent om
søndagen
-
bortset fra kirketiden om formid
dagen.
Også på kontorerne var arbejdsda
gen lang. Fælles for butiks- og kon
torfunktionærerne var den lange
middagspause. Den var gerne på
2
timer, så de fleste kunne nå hjem og
spise til middag. Så stod den varme
mad på bordet, og der blev måske
endda tid til et lille middagshvil bag
efter, inden turen gik tilbage til kon
toret eller butikken. Betegnelsen
»middag« er i vore dage fulgt med
det varme måltid, som de fleste først
får ved 18-tiden.
Hvad bestod middagsmaden af?
Atter må det fastslås, at måltidets
sammensætning svarede til familiens
økonomiske situation. Kød var den
gang som nu den dyreste del af føde
varerne, og af grønsager holdt man
sig til kartofler, gulerødder og kål.
I digteren Vilhelm Bergsøes hjem
i Nyhavn kender vi ugens middags-
retter fra sønnen, Paul Bergsøes
erindringer.
Om søndagen flottede man sig med
et stort stykke oksekød, som blev
kogt i en gryde, således at søndags-
41