40 / 148
Mange landbofamilier lod sig lok
ke til København, hvor de regnede
med at få bedre kår end den slidsom
me tilværelse, som landarbejdet gav
dem.
De fleste blev sørgeligt skuffede.
Og i tilgift måtte de undvære det
frie lands lys og luft. Drømmen om
gradvis at forbedre levevilkårene, at
få en bedre bolig, at skaffe børnene
en ordentlig uddannelse og lægge
lidt op til man blev gammel, brast
som regel efter få års forløb, og
mange søgte glemsel og trøst i drik
keri.
Disse sociale forhold kender vi fra
utallige selvbiografier, skrevet af
mennesker, der havde dem tæt ind
på livet. Der er ingen tvivl om, at
livet i overklassen foregik særdeles
behageligt; lige så givet er det, at
livet blandt de små i samfundet kun
ne være drøjt og slidsomt i en grad,
man næppe kan forestille sig. Be
skrivelserne fra arbejdernes hverdag
er ikke så talrige som fra livet blandt
de velstillede. Måske skyldes det, at
den lange, ensformige arbejdsdag
levnede så lidt fritid - ferier var et
ret ukendt begreb - at der kun var
lidt at fortælle om, selv fra et langt
liv.
Lad os vende tilbage til »overklas
sen«. Her fandt man et vældigt snob
beri. Ordner og titler var noget, de
fleste så op til, og blev man f. eks.
etatsråd,
rykkede man op i
3
. rang
klasses 9. afdeling. Blev man »vir
kelig« etatsråd, var man i
3
. afde
ling, eller som
geheimeetatsråd
i
2
.
rangklasse. I samme rangklasse stod
den noget finere
konferensråd,
der
som
geheimekonferensråd
nåede op
i
1
. rangklasse og måtte kaldes
excel
lence.
Skete det, at en af erhvervslivets
folk på grund af sin dygtighed fik
en sådan titel, gled han fra A
2
-grup-
pen over til Aj-erne, som - omend
efter nogen tøven - accepterede ham.
Ægteskaber på tværs af A-grup-
perne kunne skabe oprør over hele
linien. Og dog har mange A^fami-
lier, hvis økonomi stod på særdeles
svage fødder, fået rette den op, når
en datter giftede sig med en ung
mand fra en velstående A
2
-familie.
En af de mest fængslende skildrin
ger fra livet i et A r miljø - et o ffi
cershjem i det fornemme »Bredgade-
36