51 / 55
ET HALVT DU S I N NYE T I VOL I V I S E R .
AF
A X E L HENR
1
Q U E S
og
A N T O N MELBYE.
I
llustreret
af
H AN S N IC. H AN SEN .
Abonninnen:
Mel: : Gik jeg min ensomme Søndermarkstur. (af »Abekatten«).
H
er har jeg siddet tit og mangen Gang,
— Saadan jeg i mange Aar har plejet —
Siddet i L y af Havens Bladehang,
Set paa Børnene, som glade leged.
Ivrig ved Strikkeposen paa mit Bord
Tænker jeg med Tankerne tilbage:
T iv o li bestandig jeg ser i Rosenflor,
Næsten som i Carstensens Dage.
Her har jeg gaaet ved min Parasol
I de tætte Gange rundt paa Øen,
Set paa den kære, stolte, gamle Vold
O g de grønne Bøge langsmed Søen.
Hygge og Fred der hersker i det fri, —
Mens de travle Folk i Byen jage,
Sidder jeg og nynner paa en gammel Melodi,
Den fra salig Carstensens Dage.
O g derude er Pjerrot stupid,
Tæ n k : jeg saa ham i Spanjen i „lilla“ ,
O g i rødbrunt — det var paa Manilla,
Men han skal da ved Gud være hvid !
Ja paa det kan jeg skaffe Attest,
Lad saa Spanjerne brøle og buldre!
Ham, jeg saa fra min Bedstefars Skuldre
I Tivo li, den Pjerrot er bedst. :|:
I Tivo li, dér kom vi som smaa,
O g dér holder vi til nu som store.
Naar Tivo li ei mér kan mig more,
V il jeg rolig i Ligkisten' gaa.
Der er skønt i Tivo li til Fest,
Der er skønt i Tivo li til Hverda’,
O g Moralen af Visen, det er da:
I T iv o li er altid der bedst. :[:
Sømanden:
Mel:. Du er rig, Du er dejlig o Syd.
O
Tivo li, jeg synger din Pris
I en Vise — - væ r’sartig her er den!
Der er ikke din Mage i Verden,
I Chicago saalidt som Paris.
Jeg hos Mahdien har været Gæst
O g hos Tyrkernes Kejser i Porten,
:|: Overalt kan de stryge Rigsorten,
Med ‘Tivo li, Du gør det s’gu bedst. :|:
Hvor jeg kom, en Svingom jeg mig fik
For et Smask og et Glas Lemenade,
Naar der blot var en aaben Estrade
Osf saa Piger og Dansemusik.
o
o
o
Sikke Piger i Moskov — og Pesth!
O g Musik da — af Strauss og af Giinka !
:|: Men jeg danser nu helst med Kathinka
I Tivo li — dér danser jeg bedst. :|:
I Neapel — ja vel var der flot,
Naar Vesuv saadan futted og sprutted,
Men naar Busch ret har rattet med Krudtet,
Har det moret mig mindst li’saa godt.
Jeg har været i Havre og Brest,
Dér er Fartøj! Jeg letter paa Hatten;
:[: Men jeg holder nu mer’ af Fregatten
I Tivo li *— dér sejler jeg bedst. :|:
Tiv o li! fra lille var jeg din Gæst,
Altid vi hinanden kunde finde,
Aftnen dog aldrig bød mig større Fest
End min stille Formiddag herinde.
Blev Du med Tiden lidt for elegant,
Du beholdt det bedste dog tilbage,
O g det bedste ved D ig — ja, det er dog, ikke sandt?
Minderne fra gode, gamle Dage.
Ensomt herinde min T u r jeg har spasert,
Ensomt hørt paa Sang fra Fuglekoret,
Her har jeg flittig strikket og brodert,
Midt i yndig Duft fra Blomsterfloret.
T iv o li! Du har din egen Poesi,
Den skal ikke nogen fra Dig tage,
Spiller blot Musiken, drager Minderne forbi,
Minderne fra H. C. Lumbyes Dage.
Er Du ej stadig Tivo li som før?
E r det sandt, at Du er bleven ældet?
At Du har tabt dit Huld og dit Humør
Med de gamle Træer, der er fældet?
A t Byens Huse Lyset fra Dig ta’er,
At Du trykkes af de mange Tage? — —
Tiv o li! blot Solskin! og Glans for mig Du har,
Glansen fra de glade Ungdomsdage.