52 / 55
Pensionisten:
Mel.: Det gaar atter hjemad til den lille By.
(Af »Verdens Herkules«).
F
ra den Blæsvejrsdag, de lukker op, i Maj,
Ingen Aften T iv o li jeg svigter — ne j!
ør de lukked, naar det var ugunstigt Vejr,
Gudskelov! det gør de ikke mer’.
Mange ta’r til Bakken og til Kirsten Piil,
Hvorfor skulde jeg ta’ mange, mange Mil,
For at se lidt Sø, en Kilde og lidt Træ r,
Naar jeg har det samme gratis her? :|:
Fra min Ungdom har jeg været Abonnent,
Agent Carstcnsen har jeg personlig kendt,
O g med Krigsraad Lumbye har jeg talt en Nat,
Han var vist den største, vi har ha’t.
Ked af Lumby es Danse jeg vist aldrig bli’er,
Nu hver Lørdag Georg spiller Symphonier.
At det morer mig, jeg ikke paastaa vil,
Men jeg tror, man vænner sig dertil.
Asfallier’en:
Mel.: Sig Clara hvorfor rødmer Du — ?
J
eg priser ikke T iv o li — nej sig mig, lille Ven,
Naar Fanden har Du hørt mig noget prise?
Men et Sted — det er soleklart — maa man jo drive hen,
Hvis man onr Aftnen vil ha’ no’et at spise;
Om Somren'kan man da’nte gaa til Riise.
Naar i Tivo li jeg kommer, gaar jeg først
Lige hen til Kilden, slukker dér min Tørst,
Ser saa paa Fregatten »Georg« (Kaptain Tho r).
Jeg har aldrig været dér ombord.
Hvad de g i’r paa Plainen, kan jeg ikke li’e,
Nej jeg vender H o ’det, naar jeg gaar forbi.
Jo — Raketterne, dem ser jeg gærne paa,
Det var mig, der første Gang sa’ : Aah! il:
Jeg roser ikke T iv o li — den Ros, som det skal ha’,
Har det fra alle Verdens Kanter hugget,
Det meget godt kan stikke mig, at blive væk derfra,
Dog ærligt: det kun sjeld^nt har mig stukket;
Men tidt gaar jeg først ind, naar der er lukket.
Tivolis Geburtsdag før jeg fejret har
Med et stor Glas Punsh, jeg fik hos Niels Husar,
Men nu er Husarens stolte Saga endt,
Han er samlet hist med sin Agent,
Hver Geburtsdag faar de to en Hilsen sendt
Fra en gammel, trofast Abonnent.
Jeg dadler ikke Tivo li — for hvad gaa det mig an,
Om Direktionen stundom mangler Gnisten;
Jeg har nu dog den Følelse, at de gør, hvad de kan,
Fra Neijendam og ned til dem i „Kisten“ ,
Saa skyder jeg s’gu ej paa Pianisten.
Jeg savner ikke Tivo li — om Vinteren, fordi
Saa er der Steder nok, hvor man kan havne.
Men fandt de paa at lukke vores Sommer-Tivoli,
Saa tror jeg sikkert, jeg det vilde savne,
Det hør’ nu engang til de „kendte Navne“ .
Jeg takker ikke Tivo li — som mange det har gjort,
Hvem Tivo li er Alfa og Omega.
Med Dig et Glas jeg drikker — Du er ikke noget stort,
Nej kun en meget hyggelig Collega,
O g Glasset vil jeg drikke i Bodega.
— 50 —