53 / 55
Mel i En Sextur, ak i det lille Ord.
A
a ! dersom vi cj havde Tiveli,
Saa var København saamænd liveli,
Hvor skulde man gaa
O g Folderne slaa,
Naar man havde Kærrest paa?
Saasnart Du lukker op i Maj,
O m det saa regner eller ej,
Du roligt regne kan paa mig,
Jeg kigger ind om til Dig,
O g ser om Du ej noget nyt har faaet
O g hører Volkersen sige no’et
O g hilser paa Georg og Carl og C. C.
Jeg holder nu svært af dem alle tre.
O g li’som Napoleon gør vi andre, —
O g deri gør vi ganske ret —
Den Vej bør vi allesammen vandre,
Saa meget mer som Ve j’n er let:
Spaser kun ud ad Vesterbro,
Du slaar D ig dog gesvindt til Ro
I Tiv o li— voli— voli— voli.
Ja, Du gaar derind, men før din Vandring
I Haven Du begynder paa,
Strax føler Du en total Forandring
Fra Issen lige til Din Taa.
Du føler D ig saa glad og fri,
O g det er simpelthen fordi
Du er i T iv o li— voli— voli.
Du er med dit L iv og din Luftballon,
Hvad Fransmanden kaldte en
Stitution,
En Saligheds 0 —
At Øen maatte dø,
Det glemmer man pø
0111
pø;
For her er nok alligevel
Fra Labyrinth til Karoussel,
I;ra Keglebaner til Basar
O g Dans og Sjokkebillard.
O g knitrer Raketten mod Himmelen,
O g Lamperne skinner paa Vrimmelen
I hundredetusind og én Nats Pragt,
— Saa skal der vist ingen ha’ no’et
sagt.
Ja T iv o li! nu er Du Jubilar
O g stadigvæk yngre end før Du va r;
O ! Du er os kær,
O g hvad Du er værd,
Véd vor Magistrat især.
Med Ømhed den omfatter Dig,
O g voldsomt højt den skatter Dig. —
V i har haft mange store Mænd
Men faa kun som Carstensen:
V i lægger en Krans paa din Statue,
Hør véd Du hva’ Carstensen, hva’ Du e’?
Den, der har befæstet først København
Med T i v o l i
Vauxhall til Efter-
Ja! Tivo li være evig priset!
For Tivo li er Jordens Salt!
Du er næstendels som Paradiset,
Nej, Du er mere — Du er alt!
Man jager alle Sorger bort,
Blot man i Lommen har et Kort
T il T iv o li— voli— voli— voli.
Københavneren:
Syngepigen:
Mel.: Napoleon var en tapper Kriger.
N
apoleon var en tapper Kriger,
Som Du og jeg og alle véd,
Men det er dog Løgn, hvad Visen siger
Om Grunden til hans Tapperhed.
Det laa ej i Krambamboli,
Nej Fyren gik i Tivo li
Hver Dag i T iv o li— voli— v o li!
O ! Tivo li Du er enyndig Plet,
Ritsch, ratsch, Du skal ha’ en Raketbuket!
Jeg elsker dit Flor
A f Roser, der gror;
Jeg elsker dit Skiv med Thor,
Det pynter i din egen Dam —
O g W ivel, Nimb og Neijendam;
Jeg elsker al din fine Pynt,
Men Gud, hvor Du koster for Mønt!
For skal man blot rutsche og ha’ lidt Mad
O g Plainen og nu og da 01 fra Fad
O g gaa lidt i Gyngen, som jeg har gort,
Saa gaar der s’gu mere end én Rigsort.
Ja, er man blot naaet igennem Porten,
Alverden staar i Rosenskær,
O g Tivolis Garde, ja Du tror den
Er mindst saa stor som Ruslands Hæ r.
O g det, det ligger bare i,
A t Du har drukket N r.
9
I T iv o li— voli— voli— voli.
O g blæs paa,
0111
og det skulde regne,
Søg Tivo li, det er Gevinst!
Det fremmer enormt din Hygieine,
Gaar du derind hver Aften — mindst.
Du naar saa nemt de
100
Aar,
Naar blot hver Aften ind Du naar
I Tivo li— voli— voli— voli.
— 51 —