427 / 467
En forflyttelse i 1818
413
Silhouet af familien Holst. Fra venstre faderen, sonnerne Carl og W il
helm, datrene Sophie Christiane og Thcresia Beate og moderen.
Privateje
for ikke at lægge sig ud med folk, forstår man, at en
toldbetjent dengang havde lettere ved at blive upopulær
end i dag. Det var nok tilfældet med Hans Holst, i al fald
sagde han selv, at stemningen i byen var imod ham.
Dernæst var det galt med økonomien. Toldbetjentene
var slet lønnet. Deres årlige løn oversteg ikke to å tre
hundrede rigsdaler, og det var måske nok for en mand
uden fam ilie, men til at brødføde kone og børn kunne
lønnen næppe række. Skønt Sophie Holst og de ældste
børn gjorde alt, hvad de kunne, for at skaffe extraind-
tægter, så kunne fam ilien dog ikke klare dagen og vejen.
Den måtte sælge det meste af sit tøj, men kom på trods
af tarvelig levevis alligevel i gæld. »Alt er dyrt i denne
Bye, og kuns lidet at fortiene paa alle Kanter«, klagede