49 / 199
som dem kan imellem kende og adskille«, vedlagt endnu en supplik fra
Niels Holst. Gårdsretten på Københavns Slot var værneting for per
soner ansat i kongens tjeneste, og det må således være en anden »hof
tjener« Niels Holst har været i klammeri med, om hvad og hvorfor ved
vi ikke, da hverken supplikken eller retsprotokollerne eksisterer læn
gere.
Men forholdet til kongen lader altså til at være det bedste, for tre år
efter udnævnelsen i 1649 fandt Niels Holst igen tiden moden til at søge
om lønforhøjelse. Den 10. maj 1652 skrev han til kongen, at han nu i
tre års tid på egen bekostning havde lejet vogne til at hente urter i
marken til brug i laboratoriet og havde lejet folk for rede penge til at
plukke urterne. Da han ikke havde fået hverken tøj eller kostpenge i
tre år og »gud ved jeg sidder med mine mange små børn«, bad han
kongen om enten at betale for vogn og hjælpere eller »også noget der
imod af kongelig mildhed at forunde«, det vil sige lønforhøjelse.20“
Han fik lønforhøjelse, også denne gang, men hvor meget fortaber
sig i det uvisse. Da rentemester Henrik Müller i 1672 skulle finde ud
af, hvad Niels Holst egentlig tjente, måtte han konstatere, at i »regle
mentet (derom) intet formeldis, mens derudj at vere Vdelat och redu-
cerit«. Rentemesterregnskaberne fra disse år kaster dog noget lys over
sagen. I 1654 gjorde nemlig hans indtægter et hop opad,21 og det skal
nok sættes i forbindelse med den to år gamle ansøgning. Også den
gang var der nemlig ebbe i statskassen, og lønningerne blev ofte ud
betalt med store forsinkelser.
En anden ting, som måske skal sættes i forbindelse med ansøgnin
gen, er en post i rentemesterregnskaberne, som første gang dukkede op
den 24. september 1652: »Givet Niels Jensen Holst destillator 32 dir.,
som er betaling i stedet for 24 favne stakket bøgeved ham årlig til
form. laboratoriums fornødenhed at forbruge er bevilget«.22
Men tilbage til brevet. Så ynkeligt, som det lyder med alle de sultne
små børn osv., var hans situation nu slet ikke. For på dette tidspunkt
var Niels Holst forlængst begyndt at lægge grunden til en solid vel
stand gennem omfattende grunderhvervelser.
Ikke længe efter 1645, da hans økonomiske situation var blevet ra
dikalt forbedret, var han flyttet fra Payngks på Gammeltorv, hvor
han indtil da havde boet, til en gård han havde ladet opføre uden for
Nørreport. Men i forbindelse med de omfattende fæstningsanlæg og
Kgl. destillerer Niels Holst og laboratoriet i Rosenborg Have
47