Previous Page  47 / 199 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 47 / 199 Next Page
Page Background

Otto Sperling, fik Christian den 4 .s løfte om at blive kongelig kemiker

i laboratoriet i Haven. Helt kan kongen dog ikke have glemt skandalen

bare tre år tidligere, for løftet blev ikke indfriet i den gamle konges

levetid. Den 28. februar døde imidlertid Christian den 4. på Rosen­

borg Slot - i øvrigt under tilsyn af blandt andre dr. Sperling.

Der gik nu nogle måneder inden den nye konge, Frederik den 3.

blev kåret. Det skete først den 4. maj, og i mellemtiden havde Ulfeldt

nærmest kunnet skalte og valte, som han ville. Det havde da heller

ikke taget ham lang tid at udnævne Sperling til hofkemiker, og han

tiltrådte stillingen allerede i marts måned. Det har formodentlig været

Ulfeldts mening, at Sperling skulle arbejde side om side med Niels

Holst i laboratoriet, men de to mænd har ikke kunnet komme overens.

Sperling, som i sin selvbiografi16 ikke omtaler Holst som andet end

Peter Payngks kusk nærede en bundløs foragt for ham, mens Niels

Holst på sin side ikke ville lade sig vippe af pinden uden kamp.

Som bekendt bestod der allerede på dette tidspunkt et stærkt mod­

sætningsforhold mellem på den ene side Leonora Christine og Corfitz

Ulfeldt, og, på den anden side, dronning Sophie Amalie og Frederik

den 3. Dette modsætningsforhold var det, Niels Holst spillede på, da

forholdene i laboratoriet ud på sommeren blev utålelige for ham. Den

22. juli 1648 skrev han et brev til den nye konge, hvor han beklager sig

over Otto Sperling, som jo var protegeret af Corfitz Ulfeldt og var

Leonora Christines nære personlige ven.17

Brevet indledes med en bemærkning om, at Sperling altid har

»eftertragtet« at blive laboratoriet betroet, men først blev indsat i

bestillingen af hovmesteren (Ulfeldt)

efter

Christian den 4 .s død. På

den måde får Holst præsenteret Sperling som Ulfeldts opfindelse. Han

siger videre, at betingelsen dog var, at »jeg skulle opvarte som tilforn,

og beholde en nøgle til gård og den yderste dør, som pligtkarlene altid

har haft, og S (Sperling?) den nøgle til Hans Majestæts medikamenter

alene (være) forbeholden«. Men nu har Sperling »imod hovmesterens

egen befaling ladet nøglen fra mig at fordre, som jeg skulle have haft«,

og Holst anmoder derpå kongen om »mig underdanigst bevilge og til­

lade at måtte bruges på Rosenborg«. Han nævner, at Christian den 4.

har »jinventeret« et af de smeltehuse, som var under bygning, til at

destillere i, »hvoraf Eders kongelige Majestæt kunne have sin daglige

lyst, og da selv fornemme min dygtighed og kundskab i, hvad Eders

Kgl. destillerer Niels Holst og laboratoriet i Rosenborg Have

45