44 / 199
Rosenborg Have lavede han ikke blot medicin, men også konfekt og
syltetøj.5
Esaias Fleischer blev i 1639 afløst som hofapoteker af Samuel Mejer,
som vi skal høre nærmere om senere. En anden herre, som vi også skal
høre nærmere om, Otto Sperling, var kommet til Haven den 7. juni
året inden. Botanikeren, dr. med. Otto Sperling, en af sin tids ledende
inden for botanikken, havde et betydeligt videnskabeligt arbejde bag
sig da han kom til Rosenborg Have. Hans nære forhold til Corfitz
Ulfeldt, rigshofmesteren, og Leonora Christine, som han ikke ville
afsværge selv efter deres fald, førte til, at han kom til at tilbringe de
sidste 17 år af sit liv i Blåtårn, men inden da havde venskabet bragt
ham nogle fordele. Dem skal vi også høre nærmere om.
Til dette sprænglærde miljø kom Niels Jensen Holst, efter hvad han
selv fortæller, i 1633 17 år gammel. I et brev til Frederik den 3. skrev
han i 1648,6 at han da havde »paa en 3 Aars tid . . . været hannss labo
ratorio Betroet, och ellers Till forne thiendt der Wdj paa en 12 Aars
tid«, og det bringer os tilbage til 1633.
Det har ikke været muligt for mig at fremdrage noget konkret om,
hvad han var beskæftiget med de første mange år, han var i laborato
riet, kun at i 1642 fik »1 Thiener udi laboratorio (og det kan ikke være
andre end vor mand) aarlig IIV
2
Dir. cour. 24 s. (i løn) Monatlig 4
Dir. cour.' (i kostpenge) er 50 Rixdlr. 2 Ort 16 s.«,7 og det er hvad en
»karl« i kongens tjeneste på den tid normalt fik. Man kan altså gå ud
fra, at Niels Holst i disse år har fungeret som karl. Og kusk. En for
kærlighed for heste beholdt han - som vi skal se - hele livet igennem.
Nogen akademisk baggrund havde han jo nok altså ikke. Men en
praktisk uddannelse i laboratoriet har han vel fået under Peter
Payngks kyndige ledelse, og sikkert er det, at han efterhånden må have
lært sig at udføre de pligter, kongens destillerer var pålagt, således
som de er beskrevet ovenfor: at lave eliksirer, ekstrakter og meget
andet af de urter, der dyrkedes i den medicinske urtehave.
Imidlertid fremgår det af rentemesterregnskaberne, at hans årsløn i
efteråret 1644 havde gjort et ordentlig spring opad til 40 rigsdaler8
(Peter Payngks løn var på 50 rd.), og det kan vel næppe forklares på
anden måde, end at han da var blevet en slags »konstitueret« destil
lerer. Måske var Peter Payngk blevet syg, han døde i hvert tilfælde
et halvt år efter, den 12. april 1645, 70 år gammel. Nu fik med et
Rolf Dahl
42