114 / 260
samlede, deriblandt mange Børn med F la g i Haand. Overalt
lød det — saaledes som det ogsaa stod sk revet over V ester
port — »Sit Løfte har han holdt, den tapre Landsoldat!« T ivo li
foranstaltede en stor F est til Æ re for Krigerne. Der blev ud
delt 4000 B illetter til Land- og Søetaten. Hos Krigsministeren
laante man, til T ivolis Udsmykning, de Krigsemblemer, der
havde væ ret opstillet ved Krigerfesten i Rosenborg Have, hvor
F red er ik den Sy v en d e
paa kongelig Vis havde trakteret med
en hel stegt Okse og et Oksehoved Vin. I T ivolis Koncertsa l og
under aaben Himmel improviseredes et Bal, der varede langt
ud paa Natten.
•— Under Krigens Larm fik T ivolibestyrelsen ordnet det
Privilegiespørgsmaal, som den egentlige Bev illingshaver havde
efterladt uløst, da han rejste bort. Privileg iet til at drive T ivo li
blev fornyet for 5 A a r p a a S e l s k a b e t s N a v n , og da B ev il
lingen til at g ive mimiske Forestillinger fulgte med, udvidede
man Teatret ved en Tilbygning. E fter en Del Aars Forløb g ik
ogsaa Lejem aa let a f A rea let over til Selskabet. Det hele va r
hermed kommet ind i den Ordning, der siden er fortsat ved
periodiske Fornye lser a f Bevillingen.
Georg Carstensen
forlod det Væ rk , han selv havde skabt.
De T rakasserier, som han va r udsat for, er hypp ig omtalt i
det foregaaende. Man vil ogsaa have set, at Bestyrelsen fra
Tid til anden kunde føle sig brøstholden ved h a n s Optræden.
Det er forstaaeligt, at Efterslægten nærmest har væ ret tilbøje
lig til at tage
Carstensens
Parti. Han va r nu een Gang den
geniale Skaber, og den smaalige Forfølgelse, som han led under,
øger ganske naturligt Sympatien for hans i mange Maader
tiltrækkende Personlighed. Men man kan ikke se bort fra, at
han næppe i alle Forho ld va r helt paalidelig, og man bør ikke
underkende det Arbejde, hvorved andre fæstnede T ivolis P o
sition, da
Carstensen
va r gaaet ud a f Spillet.
Hvad dette Arbejde betød, har
Bernhard O lsen,
der selv
gennem en A a rræ kke va r knyttet til T ivolis Ledelse, træffende
skildret i en Festartikel i »Berlingske Tidende« ved E tab lisse
mentets 70 Aarsdag:
io6