109 / 260
1 0 1
terede for s in Fornøjelse, han for and r e s ; »Fædrelandet« for
politiske D iskurser og Sammenkomster, han for Fo lkets Ad
spredelse. »Fædrelandets« Modstand havde imidlertid ikke skadet
ham, »og det« — tilføjede han ikke uvittigt — »af den simple
Grund, at det er langt lettere at bringe Fo lk til Rekreation end
til Revolution«. De Betragtninger, som »Fædrelandet« havde
anstillet over
Carstensens
Økonomi, va r nu ikke saa helt for
kerte. Men det fulde Beløb, der va r beregnet til Casino —
200,000 Rdlr. — blev skaffet til Veje. Casino skulde væ re et
V inter-T ivo li, og
Carstensen
havde en Overgang tænkt paa
at indrette et saadant i et a f de store Pakhuse mellem Larsens
P lads og Garnisonspladsen (St. Annæ Plads). Der blev dog ikke
noget a f denne Idé, som sikkert ogsaa va r mindre heldig. Han
købte til An læget a f Casino den Gaard i Amaliegade, der havde
tilhørt den i 1845 afdøde fhv. Statsminister
Krabbe-Carisius.
Man betalte her 40,000 Rdlr. for en Grund paa noget over
6000 Kvadratalen , hvilket dengang va r dyrt nok. Det smukt
indrettede V in ter-T ivo li blev aabnet i 1847, men Aaret efter
va r Aktieselskabet fallit, og man kunde købe en Casino-Aktie
for en Toddy .
Heldet fulgte heller ikke
Carstensens
Planer om Oprettelsen
a f et stort og elegant »Hotel de TUnion«. Og til alle de mange
Vanskeligheder kom den stadig stigende Spænding i Forholdet
mellem ham og Tivolibestyrelsen. Den gav sig et ret uhygge
ligt Udslag paa
Christian den Ottendes
Bisættelsesdag i 1848.
Omkring T ivolis Indgang lyste bengalske F lammer og Blussene
fra en ha lv Snes Ta lgskaa le, og indenfor va r der anbragt
Borde og Bænke, hvorfra Ligprocessionen kunde ses.
Georg
Carstensen,
der vilde indbyde det italienske Operaselskabs
Medlemmer, blev uenig med Bestyrelseskom itéen om Antallet
a f de Tilskuerpladser, som han kunde disponere over, og for
skellige Forho ld vedrørende »det funerale Arrangement« gav
yderligere Anledning til Kævl.
Saa kom Krigen, og i et Komitémøde den 8. Maj meddelte
Carstensen,
at »Omstændighederne havde opfordret ham til
at følge den danske Armé«. Han havde meldt sig som frivillig