105 / 260
97
tajn, Sadelmagermester
Mundt
Formandshvervet i 1849— 50.
Mundt
blev senere økonom isk D irektør ved Casino.
L ek tor
W ilken s —
Dattersøn a f »Regenslindens Fader«
Prof.
Hv iid —
va r en i mange Henseender interessant Person
lighed. Han havde siden 1836 væ ret Læ rer i Teknologi ved den
po lytekn iske Læreanstalt og nævnes som Grundlæggeren a f
det tekno logiske Studium herhjemme. Ved Læreanstalten kæm
pede han for sin Teknologi, saaledes som
Lø ffler
senere ar
bejdede for at faa Geografien frem ved Universitetet. I 1849
naaede
W ilken s
at blive Professor. E fter Kolera-Aaret udgav
han et Fo rslag til Udvidelse a f København, der stadig laa om
sluttet a f de gam le Volde. Karakteristisk for hele hans iltre
Væ sen er de Udtryk, som han anvender ved Skildringen a f
Tilstanden i de store Fattigkaserner. »Mon det«, skriver han,
»skulde væ re a f L y s t til Selskabelighed, at flere Fam iljer har
pakket sig sammen i eet Værelse, adskilte ved Kridtstreger,
som de maa banke Børnene til ikke at overskride? Mon det
skulde væ re landligt Sværmeri for Møddinglugt, der har drevet
andre op under et Lokumstag? Nej, det er først, naar hver
Kvadratalen er blevet en Genstand a f Værdi, at en saadan
Sammenstuvning a f Mennesker som Kvæg, ikke det levende,
men det slagtede og saltede, som a f Negere i et Slaveskib, kan
trives i det Store som en rigelig lønnende Industri«. F ra 1849
til 1854 va r
W ilken s
Medlem a f Folketinget, og her fremsatte
han Fo rslage t om en ny Demarkationslinje,
et Forslag, ved
hvis Vedtagelse hele Terrænet udenfor Søerne blev frigivet til
Bebyggelse . H aandværk og Industri havde i
W ilkens
en tro
fast Ven, altid vaagen , altid interesseret. Gennem nogle Aar
redigerede han Industriforeningens Tidsskrift.
Nogen særdeles omgængelig Mand var
W ilkens
ikke. Med
D irektøren for Po lytekn isk Læreanstalt
Ju lius Thom sen
, der
ogsaa va r en myndig Herre, tørnede han jævn lig sammen.
Betegnende er en Episode, som Prof.
H. I. Hannover
fremdrog
i sin Mindetale ved Læreanstaltens Fest paa
W ilkens
Hundred-
aarsdag den 29. Februar 1912: »Hans Had overfor
Ju lius Thom
sen
va r saa voldsomt, at han, da
Ju lius Thomsen
kom til ham