110 / 260
102
og va r blevet Sekondløjtnant ved i. Reservebataillon. I et nyt
Komitémøde, den 24. Maj, erk lærede han, at han havde faaet
Ordre til at holde sig rede til Opbrud med en T imes Varsel. I
disse alvorlige T ider kunde der jo ikke væ re Ta le om de F e s t
arrangements, som han i Fø lge Statuterne skulde lede. Men
hvis Krigen fik et heldigt Udfald, saa at der, f. Eks. i August
eller September, maatte væ re Anledning til Glædesytringer,
vilde hans militære Mission væ re opfyldt, og han stod da til
T ivolis Disposition!
Kom itéen meddelte ikke sit Sam
tyk k e til Afrejsen. Den reserverede sig
alt i Henhold til Statuterne.
Carsten-
sen
, der vistnok va r lumsk ked a f det
hele, og som desuden ikke havde me
gen T ro til, at T ivo li lod sig drive i
Krigens Tid, brød sig fejl om alle K o
mitéens Reservationer. En Junidag
drog han i Felten med sit Kompagni.
Entreprenøren, der skulde føre Over
tilsynet med Etablissementet, va r alt-
saa borte. Man engagerede da B o g
tryk k e r
M. V. Vo lkersen ,
»Pjerrot«s
Broder, til foreløbig at føre det fo r
nødne T ilsyn med Forlystelserne og
paase, at Artisterne gjorde deres Pligt. B o g tryk k e r
Vo lkersen ,
der havde væ ret
Carstensen
en god Hjælper, og som a f ham
va r blevet Bestyrelsen anbefalet, va r en driftig Mand. Han
ansøgte f. Eks. de kommunale Autoriteter om Tilladelse til at
opstille P lakatsø jler paa Gaderne, men fik ikke Ansøgningen
bevilget. Gennem mange A a r tryk te han Teatrenes P lakater
og Programmer. F ra Fyrrernes Slutning drev han i Basaren
det lille T rykke riloka le for Programm er og P laka te r til Tivoli.
E fter hans Død fortsattes denne T rykke riv irk som hed for en
A a rræ kke a f hans Datter, Fru
Georgine Scharffe
, ligesom
Georg Lum bye
et Tivolibarn, født 1843, og ligesom han op
kaldt efter
Carstensen.