111 / 260
1 0 3
I September 48 vendte
Georg Carstensen
hjem fra Krigen.
Da Bestyrelsen , efter hvad der va r passeret, hverken vilde
betale ham Gage eller Emolumenter, anmodede han om at faa
indkaldt en ekstraordinær Generalforsamling, der kunde afgøre
Gageringsspørgsmaalet. Bestyrelsen svarede kulant, at han selv
maatte betale Avertissementerne og Loka let til Generalforsam
lingen, da Selskabet ikke havde nogen Interesse a f dennes A f
holdelse.
Carstensen
g ik ind derpaa, skønt han mente, at dette
K rav næppe kunde bestaa for »Hu
manitetens
og
Billighedens Domstol«.
Det blev en højst pinlig General
forsamling.
Carstensen
forstod ikke,
at han skulde straffes økonom isk,
fordi han havde tjent sit Fædreland
i nogle Maaneder. Formanden, Fu ld
mægtig
Foss,
indrømmede, at »det
kunde vel væ re smukt«, at
Carsten
sen
va r gaaet i Krigen; men han
va r dog ingenlunde a f denne Grund
berettiget til at misligholde sin Kon
trakt med Aktieselskabet. E t andet
Medlem a f Bestyrelsen, den senere
Formand, Sadelmagermester
Mundt,
der va r Kaptajn i Brandkorpset, mente,
at Agent
Carstensen,
om ogsaa han va r forblevet her i Byen,
ikke havde fundet det passende som Officer i Arméen at del
tage i Bestyrelsen a f T ivo li og at dirigere Forlystelserne, og
at han saaledes heller ikke kunde have noget K rav paa Tivoli.
Dertil svarede
Carstensen,
at han ikke vilde skamme sig ved
at væ re T ivolis Entreprenør, om han saa va r General i Arméen!
E t andet Spørgsmaal, der blev fremdraget paa Generalfor
samlingen, va r Fornyelsen a f Privilegiet.
Carstensen
havde
fortalt, at han allerede den 11. Marts ansøgte Kongen om at
faa sit Tivoliprivilegium fornyet paa Livstid. Inden han drog
i Felten, meddelte han Bestyrelseskom itéen, at han endnu ikke
havde faaet Kongens Resolution. P aa Generalforsamlingen sagde
Form and for T ivolis B estyrelse,
Kaptajn
Mundt,
f. 1793, d. 1875.