1 0 0
Kapital. Man nød derefter det opbygge lige Skue, at de andre
Bestyrelsesmedlemm er aabnede en K rig i »Berlingske« mod
Carstensen:
»Hvis Hr. Agenten ved given Lejlighed udtalte
sig paa sine egne Vegne med lige saa stor Beskedenhed i sine
Fordringer som nu paa Aktionærernes, vilde det væ re et meget
smukt Træk!« Da Sæsonen va r til Ende, stod man med en
Underbalance paa mere end 10,000 Rdlr. Det havde væ ret
nødvendigt at optage Laan imod 3 Maaneders Veksler. Under
stort Posty r afholdtes en Ræ kke Generalforsam linger. Hele
Bestyrelsen, undtagen
K y h l,
g ik af,
og
man vedtog, at for
Frem tiden skulde Generalforsam lingen væ lge Bestyrelsens F o r
mand. T il Dækning a f Underbalancen udstedtes 3000 nye Ind
skudsaktier å 4 Rdlr. Der skulde svares dem et Udbytte a f
8 pCt. Det ved disse Aktiers Udstedelse indkommende Beløb
blev tilbagebetalt efter Lodtrækn ing i Løbet a f 6 A a r med
2000 Rdlr. aarlig, som den første Udgift, der hvilede paa Netto
indtægten. Man ved tog at drage den fratraadte B estyre lse til
Ansvar for Underbalancen i Sæsonen 1845, men den anlagte
Erstatningssag endte med Frifindelse a f
W ilken s og
de andre
afgaaede Bestyrelsesmedlemmer. »Corsaren« fulgte den hele
Bataille med levende Interesse. Da »Berlingske Tidende« be
mærkede, at man under disse fortvivlede Forho ld burde søge
at skaffe Aktieselskabet forøgede Indtægter, spurgte »Corsaren«,
om det da va r Meningen, at
Carstensen
paa sine gam le Dage
skulde gaa hen at stjæle til Aktionærerne!
Georg Carstensen
fik efterhaanden nok at gøre med at
k lare sine egne økonom iske Forhold. Han satte Penge til paa
Casino. I 1845 havde han indbudt til Aktietegning i dette nye
Foretagende. »Fædrelandet« sk rev i den Anledning: »Vi an
tager, at der kun er een Mening om, at Agent
Carstensen
ikke er i Besiddelse a f den Sans for en alsidig og fornuftig
Økonomi, der er nødvendig for en Mand, hvem Anvendelsen
a f Penge paa utallige forskellige Maader er overdragen.«
Georg
Carstensen
svarede i »Berlingske Tidende«, at »Fædrelandet«
altid havde væ ret ham imod, hvilket va r ganske naturligt, da
deres Bestræbelser va r grundforskellige. »Fædrelandet« ag i




