106 / 260
98
i Spidsen for en Deputation paa hans 50 Aars-Jubilæumsdag,
straks a fbrød en paabegynd t Tale, og idet han erklærede, at
han bedre vidste, hvad der skulde siges ved denne Lejlighed,
g a v sig til at udbrede sig over, hvorledes han a f sine F o re
satte va r blevet forfu lgt og overset, — en Scene, der gjorde
et uforglemmeligt Ind tryk paa de tilstedeværende. Medens
Ju liu s Thomsen,
der mødte fra Læreanstalten, ikke fik sagt
mere end omtrent: »Det er jo en lang og betydelig V irksom
hed, De kan se tilbage paa,« før
W il
k e n s
a fbrød ham omtrent med de
Ord: »Ja, det kan De tro, og der er
foregaaet meget i de A a r o. s. v.«, tog
W ilken s
hjærtelig imod en Tale, som
nuværende Kon torche f
Sæ h y e
som
Formand for Po lytekn isk Foren ing
rettede til ham.
W ilk en s
ytrede som
Svar, at »han havde altid arbejdet for
de unge og glædede sig over deres
Hilsen . . . .«
Prof.
Hannover,
der i sin Mindetale
har tegnet et udmærket B illede a f
Wil-
k e n s ’
originale Personlighed, frem
hæver, at han ejede fortræ ffelige E v
ner, en rastløs V irketrang, en stor Sjæ ls
styrke, at han va r sine Venner trofast hengiven, og at han
nærede en varm Interesse for Læreanstaltens Form aal. Sine
sidste L eveaa r tilbragte
W ilken s
i Helsingør, hvor han paa
sin 80 Aars-Fødselsdag modtog Udnævnelsen til Etatsraad.
— Man har sagt, at
Georg Carstensen
va r Selvhersker i
Tivoli. Det er en stor Misforstaaelse. Komitéen skulde nok
sørge for at holde alle absolutistiske Tendenser nede, og navn
lig va r
W ilken s
jo da en Mand, der nok vilde have et Ord
med i Laget. Under en aaben Konflikt erk lærede
Carstensen,
at nu g ik h an sin Vej; saa kunde Formanden blot i otte Dage
prøve at væ re Entreprenør! Det blev en hel Komedie. Naar
Tivolis Arbejdere og Funktionærer kom til
Carstensen
om