102 / 260
94
fejrede
O eh len sch lag er
i den store Allé udenfor hans Bolig,
og derfra gennem Søndermarken til Bakkehuset, for at hilse
paa
Grundtvig
, som boede dér. Ved 9-Tiden foreg ik Ind ryk
ningen i Tivoli, der den Aften, som ved andre særlige Le jlig
heder, havde forhøjet Entréen til 3 Mark, men Studenterne
va r naturligvis Etablissementets Gæster. Uden om Cirkus stod
det københavnske Bo rgerskab i tætte Stimer og lyttede til T a
lerne derinde fra.
Fr. H e lw eg
og Upsalensernes Formand ,
A rv id Sundberg,
talte for
Christian den Ottende,
»der havde
vist Studentermødet saa megen Velvilje«. Kongen kunde i sit
stille Sind svare »Ingen
Aarsag!« Han havde fo r
ladt Sorgenfri, da det
store Studentertog med
de 250 Vogne passerede
Slottet den 25. Juni un
dervejs fra Frederiksda l
til Dyrehaven . I et P a r
T im er vekslede T a ler
og Sange ved Afskeds-
seksaen i Tivoli. Man
sang
Hostrups
»Gother-
nes K ra ft drog bort fra
Nord«, skrevet til Tivolifesten,
A . Munch 's
Afskedshilsen fra de
norske Kammerater og »Det sista håndslaget« a f
Talis Qualis,
den unge svenske Digter
Strandberg,
der samme A a r vakte
Opsigt med sin Digtsamling »Sånger i pansar«. Midt i Cirkus
stod en uhyre Tønde med Studentervisens kendte Omkvæd
som Motto:
Ed ite, bibite, c o lle g ia le s ! P o s t multa sæ cu la po-
cula nu lla ! Og
denne Opmuntring til at tage for sig a f Varerne
blev trolig efterkommet. Tønden, der va r malet rød, gul og
blaa, indeholdt tre Rum, hvert Rum med sin særlige Drik.
En brændende Punchebolle stod symbo lsk ovenpaa Tønden,
hvis D rikkevarer blev aftappet a f Drenge, der va r k læd t som
Nisser, Fauner og Amoriner. Ved E llevetiden strømmede de
C irkusbygningen, opført 1845.