99 / 260
91
Champagne, vilde give sig til at raabe
dacapo
eller
bis,
mon Re
s ta u ra te u r e n vilde finde sig saa smigret ved denne Tilkendegivelse
af v o rt Bifald, at han strax opfyldte vo rt Ønske? Og dog fo rd re r
man af Kun stne ren , at han uden videre skal skjænke for os gjen-
tagne Gange af Begejstringens Champagnevin, at han skal byde
os Doub le tte r af Snillets og Smagens W ien e r tæ r te r , blot fordi vi
finde, at de smage os fortræffeligt. Hvilken Ubillighed!
Men det hjalp ikke. Dacapo-Raabene vedblev at lyde Aften
efter Aften, og man gav tillige sine Ønsker om Gentagelse til
Kende ved at hamre i Gulvet med Stokke og Parap lyer. Paa
Georg Carstensens
Fødselsdag, Lørdagen den 31. August, kom
det til Tumulter i og omkring Koncertsalen. Der var Vauxhall
den Aften, og T ivo li havde
bekendtgjort, at der skulde
musiceres i Koncertsalonen
indtil Midnat. Politiet min
dede da
Carstensen
om, at
en Kancellibestemmelse for
bød al Musik Lø rdag Aften
efter Kl. 11. Dette blev be
kendtgjort ved Opslag, og
Carstensen
bad
Lum bye
drage Omsorg for, at Programmets 36 Numre kunde være
spillet til Ende senest Kl.
n lU.
De stadige Dacapo-Forlangen-
der faldt under disse Omstændigheder særlig besværlige. Det
hele va r dog vel nok løbet fredeligt af, hvis ikke et Medlem
a f Bestyrelseskom itéen, Kammerraad
Friis,
paa Slaget 11 havde
befalet, at Koncerten øjeblikkelig skulde ophøre, skønt der
endnu manglede nogle Musiknumre. Ordren blev adlydt, men
der opstod da et voldsom t Spektakel. I Stedet for at vende sin
Vrede mod Kammerraaden omringede en misfornøjet Skare
Georg Carstensen
udenfor Koncertsalen. Hans Hat blev slaaet
itu, og en Del a f hans trofaste undergivne maatte ile ham til
Undsætning. Nogle mente at have set
Goldschm idt,
»Corsa-
ren«s Udgiver, blandt Spektakelmagerne. En Malersvend til
bød at aflægge Ed paa, at »Candidat Goldschmidt« havde villet
Da A genten fik Prygl.
Illustration til en Gadevise.