95 / 260
før
V o lke rsen s
Død, formede P.
Hansen
i Tivolis Jubilæums-
Album denne rammende Karakteristik: »Hans Pjerrot er en
nationaliseret Maskefigur, hvis oprindelige italienske Grazioso-
Væsen er blevet forvandlet til Fo lke-Even tyrets Klumpedumpe-
Natur, beslægtet med A rv hos Holberg og, som han, Synde
buk for de mere snedige.«
— Det va r ikke blot
F iis s e l
og
Petto letti
og
Pricerne
, som
voldte T ivo li Besvæ r. Man havde ogsaa sin Hyre med Aktio
nærerne. I Begyndelsen a f Sæsonen 1844 vilde Rygtet vide,
at T ivo li aldeles ikke svarede Regning. Bestyrelsen maatte da
bekendtgøre, at Indtægterne for de første 6 Dage oversteg
Udgifterne med ca. 2000 Rdlr. Længere hen i Sæsonen, da
»Luftspekulanter« kastede sig over Tivoliaktierne, rykkede
Georg Carstensen
ud med en Advarsel om, at den øjeblikke
lige Gevinst dog maatte væ re underordnet Hensynet til E tablisse
mentets Bestaaen, Udvidelse og Forskønnelse.
Mange Aktionærer fik sig en Skræk i Livet, da Rygtet gik,
at Banen til Roskilde vilde blive ført tværs igennem T ivo li
terrænet. En næsten lige saa stor Forskrække lse voldte den
Vandkuranstalt, som Dr.
H jaltelin
anlagde ved Klampenborg.
Man saa i den en farlig Konkurrent til Tivoli.
Carstensens
Uvenner hoverede. I en nidsk Gadevise fra den Tid hedder
det om T ivoli:
Vistnok overmaade lidt
F a a r man he r for Penge.
Man for Madens Godhed tidt
Kokken bu rd e hænge.
Ja, den Tyngde, Maven faar,
Bo rt fra Pengepungen gaar,
Saa det føles længe.
Og
derefter, — som om det kunde have væ re t en bestilt
Reklame
fra K lampenborg-Ansta lten:
Dy rehaugens skjønne L un d
Meget me re yder!
Og skjønt der var mere Grund,
Den dig m ind re snyder.
Ja, den friske grønne Skov
Dog fortjener stø rste Lov!
Den os billigst fryder.
87