93 / 260
85
paa Casino, medens
Pricerne
va r i
Sverige og Norge. Saafrem t de vendte
tilbage for at genoptage deres V irk
somhed i Hovedstaden, skulde det
»underkastes nærmere allerhøjeste B e
stemmelse, om og under hvilke Betin
gelser det kunde tillades bemeldte
Carstensen
at give deslige Forestil
linger«. Ved deres T ilbagekom st i 1847
forlangte Brd.
P r ice
800 Rdlr. for at
fraskrive sig Retten til at gøre Indsi
gelse imod, at der i den Sæson op
førtes Pantom imer i Tivoli. Man tin
gede med dem, og de lod sig nøje
med 200 Rdlr. I 1848 kom de igen,
men nu sagde T ivolibestyrelsen rent ud Nej, og i 1849, da
Aktieselskabet fik Privilegium paa at drive T ivoli i de fø l
gende 5 Aar, erholdt det samtidig Bevilling til mimiske Fo re
stillinger. Den efterfulgtes snart a f en Tilladelse til ogsaa at
spille Fo lkekomed ier, Lystspil og Vaudeviller, som ikke betød
et Indgreb i Det kongelige Teaters Repertoire.
F o r hver ny Generation har Tivoli-
Pantomimen bevaret sin T iltræknings
kraft. Børnene jubler over den nu, som
Fyrrernes Børn gjorde det. Mellem
dem var den lille
Sophus Schandorph
fra Ringsted, — »en spinkel, lyshaaret,
grim Dreng«, efter hans egen Skildring.
Da han va r vendt hjem efter et K ø
benhavnsbesøg i 1844, holdt han,
struttende a f Vigtighed, Fored rag om
T ivoli for den aldrende tyske Jomfru,
hos hvem han g ik i Skole, og for
Kammeraterne, baade Drenge og P i
ger. »Jeg fik«, — fortalte han mange
P e te r B u s h o im
sen io r,f. 18 15,d. 1886.
Aar senere i sine »Oplevelser« - »Lov
fi*
N . H. V o lk e rse n ,
f. 1820, d. 1893.