91 / 260
gaaende Sæson. Det havde Hr.
Hansen
ikke Lys t til, og B ro
pengene blev da opretholdt, men allerede fra Begyndelsen af
næste Sæson ophævedes denne Afgift, som var alt andet end
velset. Vinhuset brændte i 1848, og
Hansen
opførte da en ny
Pavillon, som han i 1850 overdrog til
J. M. T. Meyer.
Der var,
lige fra 1844, musikalsk Underholdning paa Øen, og en yd e r
ligere Attraktion fik dette Sted, da det kom til at huse en
9 A len lang udstoppet Krokodille, som man havde købt for
270 Rdlr. Den blev udstillet i en Tempelbygning i ægyptisk
Stil. Senere præsenteredes D y re t under aaben Himmel, og
elskende P a r holdt Stævnemøder ved Krokodillen, indtil den
blev kasseret og derefter falbudt i Adresseavisen. Men ogsaa
uden Krokodille bevarede Holcks Ravelin sin T iltræknings
kraft. I
C h iew itz ’
Romaner ynder unge Levemænd, som vil
vise sig spendable overfor københavnske Grisetter, at propo-
nere et Glas Punch paa Øen.
De mere maadeholdne kunde ty til K i l den . Den blev an
lagt 1844 i gammelromersk Stil. Her udskænkedes Vand fra
Kirsten Pils Kilde. Hver Morgen blev der bragt frisk F o r sy
ning ind fra Dyrehaven .
P ed e r Larsen
, der havde dette Fo re
tagende i Entreprise, tog en Skilling pr. Glas. Tivoli-Avisen
va r svæ rm erisk begejstret over Kildenymferne, der saaledes
havde taget Ophold i den kølige Tivoligrotte. Den gamle æ r
væ rd ige Kirsten Pil tillod sine unge Døtre, der i hele deres
Levetid ikke havde væ ret udenfor det moderlige Øjes Syns
kreds, at bo og bygge i Tivoli! Kunde man, spurgte Tivoli-
Avisen, faa et bedre Bevis paa den almindelige Agtelse, som
Etablissementet nød?
Det er troligt nok, at Kildevandet fra Dyrehaven blev mod
taget med Glæde. Det københavnske Drikkevand var alt andet
end godt. I 1847, da Banen til Roskilde var blevet aabnet, be
gyndte en Skomagermester i Kronprinsessegade at føre Vand
til Hovedstaden fra Hellig Kors Kilde ved Roskilde. Det blev
bragt rundt i Husene paa Bestilling. I 1850 aabnede den drif
tige Skomagermester et Udsalg ved Rundetaarn, hvor han
8 i