86 / 260
nogen a f Siderne. I Restaurationssalen sidder Bonden fra Hvid
ovre eller Gladsaxe, i sin rødstribede Vest og med sine kønne
og pyntelige Døtre, midt imellem de fineste F o lk a f alle Rang
forordningens Klasser, — og Maden sm ager de sidste lige saa
godt som de første«. T ivoli har nivelleret Fo lkemassen . P aa
to Maaneder er vo r s o c i a l e U d v i k l i n g gennem T ivo li ført
videre frem end i hele den foregaaende Menneskealder.
Liberale B lade haanlo ad denne Paastand. Men lad den nu
ogsaa rumme n o g e n Overdrivelse: i
Hovedsagen rammer den det rigtige!
T ivo li bragte Befolkningens fo rske llig
artede Elementer til at nærme sig hin
anden. Det bidrog til en Forfinelse a f
Tonen, det g a v »Menigmand« Sans for
bedre Adspredelser end V inkæ ldernes
og Dansebodernes, og det lærte efter-
haanden Kvinden at færdes naturligt
og frit paa offentlige Steder. Man har
ogsaa ment at kunne tillægge T ivoli
en forfinende Indflydelse med Hensyn
til, hvorledes F o lk k lædte sig. Da T i
voli fejrede sit første Jubilæum — i
1868 — , erklærede P.
Mariager
i en
Feuilleton i »Berlingske Tidende«, at
fra Promenaden ved Koncertsalen skrev sig for en Del den
E legance, hvorved Københavnerne nu udmærkede sig frem for
i tidligere Decennier.
— Det store Svenskerbesøg, som T ivo li kan g læde sig ved,
bygger paa gammel Sædvane. A llerede
Carstensens
Vauxhall-
Fester i Rosenborg Have drog mange svenske Gæster herover.
De følte sig ogsaa hurtigt hjemme i Tivoli. En a f deres egne
priste det saa højt som nogen. Det va r
S tu rzenbecker ,
den under Mærket »Orvar-Odd« bekendte Fo rfatter og Jour
nalist. Han boede i Danmark adskillige Aar og var, en Tid
lang, næsten daglig Gæst i det Bournonville’ske Hus. I første
Bind a f »Hinsidan Sundet«, de »Danska epistlar«, som udkom
76