73
blev stadig set fra nye Sider, og det T i v o l i - H um ø r , som
Monrad
engang bebrejdede »Dagbladet« under
B ille s
Ledelse,
slog sig rigtig løs og va r paa sin rette Plads i
S ie sb y s
lille
Program -Avis.
— Hvad der her er nævnt, er P røver paa »Literaturen om
Tivoli« i ældre Tid. Søger man udenfor denne snævre Ramme,
ud i den store, almindelige Literatur, finder man T ivoli nævnt,
lovprist, forkæ tret eller paa anden Maade benyttet i B o g efter
Bog. Da
Valdemar Th isted
(»M. Rowel«) skrev sine opsigt
væ kkende »Breve fra Helvede«, lod han ogsaa Helvede have
s it store T ivoli, der dog kun er
»en Slags Tugthus, beregnet paa
at drive Morskaben ud, tilligemed
Lysten, Letsindigheden, Kaadhe-
den«. Selv i et Væ rk a f denne Art
— hvor man mindst skulde vente
det — dukker T ivoli op.
Ved de kongelige Skuespilleres
Sommerkomedie i 1844 opførtes
Vaudevillen »En Aften i Tivoli«,
forfattet a f
F. J. Hansen,
en a f »de
fire store Poeter« i Studenterholdet
fra 1828, kaldet »Fine Hansen«,
fordi han i sit Rusaar havde udgivet »Læsning for den fine
Verden«.
P h is te r
gjorde her megen L yk k e som Lars Potved;
blandt hans medspillende va r hans senere Hustru, Jomfru
L ou is e Petersen ,
Jomfru
Ju lie Ro senk ild e ,
der havde debu
teret Aaret forud, C.
N. R o senk ild e , Hultmann
og
N. P.
N ie lsen .
Vaudevillen g ik tre Gange over Scenen. Om Første
opførelsen den 2. Juli skriver et a f Bladene, at »Folk morede
sig, lo og klappede, saa der knap va r Ørenlyd, men inden
Tæppets Fald fortrød nogle, at de havde moret sig, og peb ad
denne ubetydelige Spøg, der kun vilde more i Øjeblikket og
ogsaa gjorde det«. V a r denne P ibekoncert maaske et nyt Ud
tryk for visse liberale Kredses Misstemning mod Tivoli? Man




