84 / 260
74
tør ikke forsvæ rge det, naar man erindrer, hvad der fra samme
Side er præsteret i den Retning.
Aaret efter udkom Fru
Gy llem bourgs
Novelle »To T ids
aldre«. Her sættes T ivo li under Debat. En a f Novellens P e r
soner fryg te r for det demoraliserende i den megen Anledning
til at vise sig, til at søge al sin Glæde udenfor det huslige L iv ;
han forarges over »disse Koner og P iger a f den simpleste
borgerlige Classe, i deres a f Pyn t og Stads overlæssede Co-
stume, der for det meste snarere viser end skjuler, at disse
Damer ikke ere Damer«. Men en anden, der finder stort B eh ag
i T ivoli som Samlingssted for de forskellige Klasser, gø r gæ l
dende, at den Slags Smagløsheder og Mangel paa T ak t netop
finder den bedste Tilrettevisning derved, at det mere dannede
Selskab blander sig med det mindre dannede og forbedrer det.
En noget lignende, men langt mere indgaaende T ivolidebat
finder man, saa sent som ved Slutningen a f Halvtredserne, i
H enrik H er tz ’
store Fortæ lling »Johannes Johnsen«, der frem
kom i hans Tidsskrift »Ugentlige Blade«.
H ertz
vender her
gentagne Gange tilbage til Tivoli, saaledes som det va r i de
første Aar. P rokurator Himmelund, der i
H er tz ’
Fortæ lling re
præsenterer Modstanden mod Tivoli, komm er ved et Besøg
derinde til at tænke paa »den lille B y Mundus, der lod sig
bygge en pragtfuld og overvæ ttes stor Byport, hvo rover En
udbrød: »I Myndiske Mænd, seer vel til, at Eders B y ikke
løber ud gjennem Porten!« Prokuratoren befrygter, at vo r
sunde Sans, vore jæ vne Sæder, for ikke at tale om vore sam
mensparede Skillinger, skal løbe ud gennem det store T ivoli
eller gennem lignende Anstalter, som nu vil vokse frem i dets
Spor. Helt anderledes ser Johannes Johnsens Ven, den juridiske
Kandidat V ivike, paa
Georg Carstensens
Tivoli. B egge V en
nerne føler sig betaget a f det store Terræn med dets utallige
farvede Lamper, med den uvisse Dæm rings-Belysn ing, den
bølgende Menneskesværm , de nære og fjærne Toner. »Dette
Sted,« siger Vivike, »giver et factisk Beviis for, at det Poetiske,
selv det Phantastiske, det Drømmende og Anelsesfulde under
en kunstforstandig Styrelse endnu i vo r nykterne T id kan finde