Previous Page  98 / 260 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 98 / 260 Next Page
Page Background

skulde betale sin Entrébillet. Specien blev a f B illetsæ lgeren er­

k læ ret for fa lsk at være. Den ved Indgangen posterede Po liti­

betjent blev tilkaldt og førte Embedsmanden i stort Optog til

Etatsraad , Po litid irektør

Bræ strups

B o lig i Gothersgade. Da

E tatsraaden ikke va r hjemme, maatte den uskyld igt mistænkte

Embedsmand vandre til den mindre hygge lige Politikæ lder.

Omsider fik han L o v til at gaa hjem, men Betjenten fulgte

med og eftersaa samvittighedsfuldt hans Hjemmebeholdning

a f Specier. Dagen efter anførte

Bræstrup

som Undskyldning,

at Betjenten va r ny i Tjenesten. Det va r udmærket B lad sto f

i den nærmeste Tid.

— Koncertsalen øvede sin store T iltrækn ing paa Publikum .

De italienergale kunde i Sommeren 1844 samle sig om Signor

Carcopino Perez ,

der jæ vn lig sang i Tivoli. Men for øvrigt va r

det

H. C. Lum by e

først og sidst. Hans Popularitet va r i stadig

Stigen. Med hver ny Komposition vandt han yderligere frem

i Publikums Gunst.

Lum by e

mødte med den ene T ivolidans

efter den anden. Hele T ivo li satte han i Musik. Men de største

Trium fer fejrede han med sin Champagne-Galop, der første

Gang blev spillet den 22. August 1845, og med »Drømmebil­

leder«, som kom frem i den følgende Sæson. Da va r

Braun-

ste in s

Harmoniorkester forsvundet.

Lum by e

delte ikke mere

Koncertsalen med nogen. Hans Orkester talte nu 33 Medlemmer,

og i Sommeren 1846 udførtes den første Symfoni i T ivolis

Koncertsal.

Publikums Begejstring for

Lum by e

havde i Sæsonen 1844

givet sig Udslag i idelige Dacapo - Forlangender, som til sidst

virkede overmaade generende. T ivoli-Av isen følte sig beføjet

til at tage til Orde mod dette D acapo -Raseri, der rykkede

Tiden for den musikalske Underholdning ud over alle rimelige

Grænser.

Det tu rd e dog vel engang — he d d e r det i E tab lis s em en te ts

officielle Blad — væ re paa T ide at oplyse Folk om den Vild­

farelse, de h e r ere stedte i. T h i hvad skulde vel kunne give os

stø rre Rettigheder med Hen syn til æsthetiske end med H en syn til

alle and re Nydelser? Sæ t f. Ex., at man, hv e r Gang man h a r spist

en fortræffelig virkelig Skildpadde eller drukket en ypperlig Flaske

go