Previous Page  167 / 433 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 167 / 433 Next Page
Page Background

159

og Hr. O lsen Y e n te g o d ts Susanne kunde godt vente

en slig Nysgjerrighed, thi hun er ubetinget den kjøn-

neste af de tre Susanner, der som Badegjæster ere an­

bragte Side om Side med og uden Missekatte.

„O Susanne! Du er en deilig

Tøs

Susanne, min Susanne, Du er

ganske mageløs!“

,,Den hellige Nadvere“ er

fremstillet af M ich a e l An­

ch er (Nr. d02), der her har

faaet sine velbekjendte Ska-

f

ensfiskere anbragte i Nær­

eden af Jerusalem i christeligt

Selskab.

Det har ellers været en lang Tour i en Halvdæks-

baad!

Hr. Anchers Fiskere begynde forresten i enbetænkelig

Grad at minde om Tordenskjolds berømte Soldater i

Fæstningen Marstrand. Det er stadigt de samme Sø-

gutter, der marchere op paa alle mulige Steder. Her

ere de nu bievne til Apostle i Palæstina.

Jo h a n n e s K r a g h meder med „Ruths Trofasthed“

(Nr. 652).

Det er nogle høist mærkelige Costumer, Naomi og

hendes to Svigerdøttre ere iførte.

Deres Dragter ligne nærmest

et Slags forlængeae islandske

Nattrøier, der ere baldyrede

med couleurt Uldgarn. Deres

Frisure maa derimod siges at

være høist „mahogni“ ; især er

Ruths Paryk saa fast og brunt-

glindsende, at man godt kunde

antage den for at være skaaret

ud i Måhognitræ og derefter

anbragt paa hendes Hoved.

Tu det historiske Maleri kan man ogsaa godt hen­

føre H an s Sm id ts „Fjenden ventes. Motivet fra den

jydske Slavekrig 1849“ (Nr. 688. Det er overmaade

morsomt gjort, og den jydske Træskogarde, der her

holder Øvelse udenfor den kullede Kirke, minder i høi

Grad om det bekjendte Kjøge Landeværn fra 1807 og

dets vidtberømte Slagsang:

„Vi stode som Fæ-, vi stode som Fæ-,

Vi stode som Fædrene stode!“

Historisk maa vel ogsaa „Henning Jensen“ (Nr.

701)' kunne kaldes, ja vel endogsaa kirkehistorisk i

denne Tid, da han polemiserer med Kirkehistorikeren,

Professor Buli. Paa Billedet seer man hverken, at han

kan skrive eller tale. Det ligner ham ikke.

B r e n d e k ild e s „En Lande-

vei“ (Nr. 615) hører nok paa en

Maaae ogsaa til bibelhistoriske

Malerier. I al Fald kunne vi

da ikke see andet end, at det

er en Lægprædikant, der staaer

og snakker foran en Skaal Mad

og et Par Bønderfolk; desuden

er det nok ogsaa lu dremissionair

Clausen eller en af hans Em­

bedsbrødre, der længere nede ad Veien gaaer og uddeler

Tractater. E t Par Præster i Mellemgrunden synes at

have travlt med at komme bort fra det Hele. Vognen

venter paa dem.

Enkelte Betragtere af den christuslignende Tømmer­

mand med den udstrakte Haand have opstillet den Con-

jectur, at Fyren maaskee var „fyrig“ og nu fægtede sig

frem og i Øieblikket strakte Haanden ud efter en

Skjærv. Man har støttet Conjecturen paa, at der jo

var Skjærver tilstede i Massevis, da den gamle Mand

er Skjærveslager, men den Forklaring synes dog at

være noget haartrukken.

H an s N ic o la i H an sen har udstillet etPar sagn­

historiske Malerier: Odin, der rider med Kong Hading

r forer Hading

(Nr. 633), Mo-

over Havet“ (Nr. 632) og „Qvinden, de ø

gjennem Taagen til de grønne Enge“

ancu

tiveme efter Saxo Grammaticus

Qvinden er ganske udmærket smuk. P ro fe s s o r

P lu k fis c h sender hende hermed sin meest uskrømtede,

dybtfølte Compliment — „il est tout enchanté, ravi,

bêtement éperdu!“ som en Franskmand vilde sige, —

men den gamle Odin er rigtignok en løierlig Herre.

Vi have altid antaget, at Odins Regimente laa

mange, mange Tusinde Aar tilbage i Tiden, men nu

viser han sig her i en middelalderlig Ridderrustning.

Som en anden Gotz von Berlichingen sidder han stiv

og strunk paa sin otteføddede Sleipner i Staal fra Top

til Taa, medens hans Ravne, Hugin og Munin, der ere

af Størrelse som et Par regulaire Lammegribbe, suse

igjennem Luften. Gangeren minder med sin krumme

Hals og de afrundede Forbeen ikke saa lidt om de

vælige Gangere, som vi i vor grønne Ungdom til Cla-

rinettens Toner bestege paa Carroussellen ude paaDyre-

havsbakken.

Den farer prustende over Havets Bølger, og det

er voldsomt, som det støver under dens Hove.

Sluttelig skulle vi kun notere, at J u l iu s P o u lsen

har været actuel nok til allerede at møde med en, rig­

tignok lidt skizzeret, Fremstilling af „Vallø Slots Brand

den 19de Marts 1893“ (Nr. 673).

Det er unægteligt godt gjort.

Et Par unge Damer, der flygtigt gik forbi, hørte

vi kort og godt erklære: „Naa, det! Det er Frederiks­

borg Slots Brand.“

Dermed vare de færdige, og det Samme ere vi —

i al Fald for Pinakothekets Vedkommende. Næste

Gang maaskee et Par Ord om Glyptotheket!

Brevkasse.

II.

Kan ikke benyttes.

Tac.

Vil efterhaanden blive benyttet. —

fl-

k

-f-

n.

Nei.

Bidrag, der ikke benyttes, ville i Regelen

ikke blive tilbagesendte, ligesom Red. ei heller kan

paatage sig at svare hver enkelt Indsender.

Med dette Nuraer følger et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g . " •G