167 / 433
159
og Hr. O lsen Y e n te g o d ts Susanne kunde godt vente
en slig Nysgjerrighed, thi hun er ubetinget den kjøn-
neste af de tre Susanner, der som Badegjæster ere an
bragte Side om Side med og uden Missekatte.
„O Susanne! Du er en deilig
Tøs
Susanne, min Susanne, Du er
ganske mageløs!“
,,Den hellige Nadvere“ er
fremstillet af M ich a e l An
ch er (Nr. d02), der her har
faaet sine velbekjendte Ska-
f
ensfiskere anbragte i Nær
eden af Jerusalem i christeligt
Selskab.
Det har ellers været en lang Tour i en Halvdæks-
baad!
Hr. Anchers Fiskere begynde forresten i enbetænkelig
Grad at minde om Tordenskjolds berømte Soldater i
Fæstningen Marstrand. Det er stadigt de samme Sø-
gutter, der marchere op paa alle mulige Steder. Her
ere de nu bievne til Apostle i Palæstina.
Jo h a n n e s K r a g h meder med „Ruths Trofasthed“
(Nr. 652).
Det er nogle høist mærkelige Costumer, Naomi og
hendes to Svigerdøttre ere iførte.
Deres Dragter ligne nærmest
et Slags forlængeae islandske
Nattrøier, der ere baldyrede
med couleurt Uldgarn. Deres
Frisure maa derimod siges at
være høist „mahogni“ ; især er
Ruths Paryk saa fast og brunt-
glindsende, at man godt kunde
antage den for at være skaaret
ud i Måhognitræ og derefter
anbragt paa hendes Hoved.
Tu det historiske Maleri kan man ogsaa godt hen
føre H an s Sm id ts „Fjenden ventes. Motivet fra den
jydske Slavekrig 1849“ (Nr. 688. Det er overmaade
morsomt gjort, og den jydske Træskogarde, der her
holder Øvelse udenfor den kullede Kirke, minder i høi
Grad om det bekjendte Kjøge Landeværn fra 1807 og
dets vidtberømte Slagsang:
„Vi stode som Fæ-, vi stode som Fæ-,
Vi stode som Fædrene stode!“
Historisk maa vel ogsaa „Henning Jensen“ (Nr.
701)' kunne kaldes, ja vel endogsaa kirkehistorisk i
denne Tid, da han polemiserer med Kirkehistorikeren,
Professor Buli. Paa Billedet seer man hverken, at han
kan skrive eller tale. Det ligner ham ikke.
B r e n d e k ild e s „En Lande-
vei“ (Nr. 615) hører nok paa en
Maaae ogsaa til bibelhistoriske
Malerier. I al Fald kunne vi
da ikke see andet end, at det
er en Lægprædikant, der staaer
og snakker foran en Skaal Mad
og et Par Bønderfolk; desuden
er det nok ogsaa lu dremissionair
Clausen eller en af hans Em
bedsbrødre, der længere nede ad Veien gaaer og uddeler
Tractater. E t Par Præster i Mellemgrunden synes at
have travlt med at komme bort fra det Hele. Vognen
venter paa dem.
Enkelte Betragtere af den christuslignende Tømmer
mand med den udstrakte Haand have opstillet den Con-
jectur, at Fyren maaskee var „fyrig“ og nu fægtede sig
frem og i Øieblikket strakte Haanden ud efter en
Skjærv. Man har støttet Conjecturen paa, at der jo
var Skjærver tilstede i Massevis, da den gamle Mand
er Skjærveslager, men den Forklaring synes dog at
være noget haartrukken.
H an s N ic o la i H an sen har udstillet etPar sagn
historiske Malerier: Odin, der rider med Kong Hading
r forer Hading
(Nr. 633), Mo-
over Havet“ (Nr. 632) og „Qvinden, de ø
gjennem Taagen til de grønne Enge“
ancu
tiveme efter Saxo Grammaticus
Qvinden er ganske udmærket smuk. P ro fe s s o r
P lu k fis c h sender hende hermed sin meest uskrømtede,
dybtfølte Compliment — „il est tout enchanté, ravi,
bêtement éperdu!“ som en Franskmand vilde sige, —
men den gamle Odin er rigtignok en løierlig Herre.
Vi have altid antaget, at Odins Regimente laa
mange, mange Tusinde Aar tilbage i Tiden, men nu
viser han sig her i en middelalderlig Ridderrustning.
Som en anden Gotz von Berlichingen sidder han stiv
og strunk paa sin otteføddede Sleipner i Staal fra Top
til Taa, medens hans Ravne, Hugin og Munin, der ere
af Størrelse som et Par regulaire Lammegribbe, suse
igjennem Luften. Gangeren minder med sin krumme
Hals og de afrundede Forbeen ikke saa lidt om de
vælige Gangere, som vi i vor grønne Ungdom til Cla-
rinettens Toner bestege paa Carroussellen ude paaDyre-
havsbakken.
Den farer prustende over Havets Bølger, og det
er voldsomt, som det støver under dens Hove.
Sluttelig skulle vi kun notere, at J u l iu s P o u lsen
har været actuel nok til allerede at møde med en, rig
tignok lidt skizzeret, Fremstilling af „Vallø Slots Brand
den 19de Marts 1893“ (Nr. 673).
Det er unægteligt godt gjort.
Et Par unge Damer, der flygtigt gik forbi, hørte
vi kort og godt erklære: „Naa, det! Det er Frederiks
borg Slots Brand.“
Dermed vare de færdige, og det Samme ere vi —
i al Fald for Pinakothekets Vedkommende. Næste
Gang maaskee et Par Ord om Glyptotheket!
Brevkasse.
II.
Kan ikke benyttes.
Tac.
Vil efterhaanden blive benyttet. —
fl-
k
-f-
n.
Nei.
Bidrag, der ikke benyttes, ville i Regelen
ikke blive tilbagesendte, ligesom Red. ei heller kan
paatage sig at svare hver enkelt Indsender.
Med dette Nuraer følger et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g . " •G