Previous Page  46 / 433 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 46 / 433 Next Page
Page Background

39

P a a G l a t i s

De Lavrbær, som forskjellige Blades Reportere i

disse Dage har vundet ved Fodture saavel til Lands-

krona som til Kuglen paa Frelsers Taarn, frembragte

naturligvis en levende Attraa hos vore egne Med­

arbejdere efter at gaa hen og gjøre ligesaa. Paa et i

den Anledning sammenkaldt Redaktionsmøde drøftedes

forskj ellige Forslag, saasom en Vandring over Grøn­

lands Indlandsis, en Fodtur gjennem Nyboders Gader,

en dito til Kulien osv., indtil endelig et forsorent Med­

lem tilbød at ville vove et Forsøg paa at gaa over

Sortedams-Søen. Forslaget vandt almindelig Anklang,

og Vovehalsen var strax paa Benene for at udføre det.

Efter at have tømt et ualmindelig højt Afskedsbæger

med sine Kolleger forlod han Redaktionslokalet for

at begynde sin farlige Vandring. Efter Expeditionens

Slutning modtog vi fra ham neclenstaaende Referat:

I Helvede.

Efter at jeg til Trods for Kulden lykkelig og vel

var sluppen igjennem Møntergade, Klarebodeme og et

Stykke af Kjøbmagergade, mdsaa jeg, at i denne

Hundekulde maatte jeg have noget varmt i Livet, hvis

jeg ikke selv skulde gaa i Hundene. Je g gik derfor

op i

Café d'enfer

og bestilte mig en Toddy.

Lokalet var fuldt af unge Mennesker. De talte

aabenbart om Isforholdene, thi de omtalte Navnene

paa flere unge Studerende, der var faldne igjennem.

For ikke at Modet skulde svigte mig, bestilte jeg en

extra Toddy, drak den og forlod Lokalet.

Til Bulevarden.

I overhængende Fare for at blive overkjørt passe­

rede jeg Rundetaarn, og mellem alenhøje Snedriver og

næsten lige saa høje Kuldegrader gik jeg over Kul­

torvet og naaede det Sted, hvor det monumentale

Springvand skulde have staaet. Til Minde om dette

har Magistraten oprejst et Slags Monument, som gan­

ske vist ikke er noget Springvand i Ordets egentlige

Betydning og for Resten heller ikke videre monumen­

talt. Det var udvendig prydet med tre Gadefejekoste

og indvendig med et lignende Antal fejende Fyre.

Det kneb imidlertid svært med at holde Kursen

ned ad gamle Frederiksborggade. Blæsten drev mig

lige i Ansigtet, og da det tillige begyndte at sne, ind-

saa jeg, at det klogeste, jeg kunde gjøre, var at søge

L y i en Kafé for at faa noget varmt i Livet.

I S v e n d sen s R e s ta u ra tio n .

Her fik jeg deu nedslaaende Efterretning, at Fre­

deriksborggade var ufremkommelig for Sporvogne, men

at man maaske nok kunde komme gjennem Gothers-

gades Forlængelse, at sige, hvis man da var ordentlig

paa Støvlerne. Je g styrkede mig med en extra Kog-

nakstoddy og besluttede at fortsætte min Vandring.

I Taagen.

Boulevarden var imidlertid bleven stærkt omtaaget,

og jeg havde mit syndige Mas med at komme gjennem

Taagen; et Øjeblik tænkte jeg paa, at det bedste var

vist at springe op paa Frelserens Taarn for at skaffe

mig et Overblik over Terrænet og derved mulig hitte

den rette Vej til Sortedams-Søen; men efter nøjere

Overvejelse fandt jeg det bedre at anskaffe mig et Par

stærke Glas til at se ved. Je g gik altsaa op i

Café Botanique.

I Hjørneværelset var der just en Samling ædel-

tænkede Mennesker til Stede, der ivrig drøftede den

store Nød, der fandtes i Byen, og foreslog Oprettelsen

af en barmhjærtig Samaritan, der skulde udskjænke

varme Toddyer og smaa Sorte til nødlidende, tørstige

Sjæle. Forslaget vedtoges enstemmig, og en ikke ringe

Sum blev strax skudt sammen for at starte Foretagendet.

Et større Kvantum Drikkevarer tilvejebragtes, og jeg

blev som Journalist anmodet om at smage paa Varerne

for at udtale min sagkyndige Mening om dem Det

f

jorde jeg ogsaa, og efter at vi som glade Samaritanere

avde tilbragt en Times Tid sammen, skiltes vi ad

med den velgjørende Følelse, der altid kommer, naar

man har været velgjørende.

Nu g a a r den godt igjen.

Nu gik det i en rask Marsch ned gjennem Gothers-

gades Forlængelse. Skjønt Føret her var saa glat,

at jeg ved hvert andet Skridt var nær ved at tabe

Ballancen og trods mine højhælede Vandstøvler havde

meget ondt ved at vade gjennem alle de Snedriver,

der hvert Øieblik paa de ubegribeligste Steder kom

ligefrem op af Jorden og stillede sig i Veien for mig,

naaede jeg endelig Søtorvet og besluttede strax at

spørge mig for efter et passende Overgangssted. Je g

gik derfor ind i

Café du lac.

Efter at have taget et Par Gjenstande til mig,

spurgte jeg mig for hos det tilstedeværende Publikum

om Isforholdene paa Søen, og fik saaledes at vide. at

en Overgang ikke var ganske uden Fare. Der var

saaledes visse Dele af Søen, hvor man udsatte sig for

at blive noteret af Politiet, komme i den offentlige og

bøde 40 Kr., hvis man forsøgte en Overgang paa disse

Enemærker; men, da jeg nu en Gang var i Overgangs­

stadiet, besluttede jeg alligevel at vove Forsøget. Je g

drak en extra Kognak og begav mig bort.

T uren ender.

Da jeg kom ud ved Søens Bred, var Solen imid­

lertid gaaet ned for længe siden, og da det vilde have

været aabenbart Vanvid at forsøge en Overgang i

Mørke, tog jeg en Droske og kjørte tilbage til Redak­

tionskontoret, medtagende en vældig Isbjørn til Minde

om min arktiske Stordaad. Her blev jeg modtagen

med aabne Arme; thi man havde forlængst opgivet

Haabet om nogen Sinde at se mig mere.

fjerr Carl af Price.

' ’

& \

ik c

^ llt ubi fjerr ^ a lle fe r ts paller

Per ftanber faa fcar en Strib,

Hijtcr er © l a f , cg gram er Scfyratn,

©g 3 e r u b o r f f er if fe blib.

fjerr ^ a lle fe n fibber paa Heglen

3blanbt fine Ifiufer ni,

De eb iffe Raab og reeb tffe Dej,

©g ittgen nil ftaa Ijant bi.

Hanfer bet ba en filbe Krælb

Bel bumpt paa Cfyeatrets port,

Hager lian Heglen og luffer op:

fjan center fig iffe ftort.

Hcetifer fyan fig en Deputation

2ilt om en ny 3 nftruf ter-

Del tyce Bolb Deputerebe

Henber ham baglig paa Der.

3ttb træber fjerr H a ri a f p r ic e ,

fjan fer fig forfigtig om:

„Kgble fjerr Kammerdjef, hum ©re,

©g t?er, fyoorfor l}ib jeg fom.

Kile be anbre til fjobe

Hr gangite paa egen fjaanb,

3ngen af bem gac (Sæfierolier

3 Kammeraternes Kanb.

fjøjbagrnefte Kammerherre,

Dort ©nffe er iffun et:

llbnærn $ os en 3 ” ftri'^ øri

fjoem — bet er lige febtl"

Smilte ba Kammerchefen

3

(Sjenffin af Heglens (

5

ulb:

„Hrace Daebner, jeg bringer Dig Ha?,

2

lt Du barer ræret mig hulb."

Baftebe H a ri a f p r ic e h*n

Hil be prcemiegaabers K ris,

Hingeb ban fig en liben piabs

Kt Frcebe fin egen pris.

safiP4, M ed d e tte Num er følger et

illustreret Annonce-Tillæg.

" • S