53 / 433
46
O p e ra p o s t h u m a .
Motto; >At slaa til Gavns en Død ihjel
Formaar ret ingen Mo’ers SjælU
•C/n Prim adonna, hvor hun stod,
B eundrende vil altid sam le
En Skare for sin lille Fod
Saavel af Unge som af Gamle.
I B lom stertale som i D igt
D er blev til hendes Æ re flaget,
O g Alle følte som sin Pligt
At give sit B esyv i L aget.
Se, det v ar N oget, som vi saa
O g kjendte godt fra Arilds Tider,
Thi, v ar hun ung og smuk, kun Faa
Mod hendes T ryllerier strider.
E nhver forkynder hendes Ry,
O g Kinder gløde, H jerter brænde,
Mens nonchalant hun Land og By
Kan sæ tte paa den anden Ende.
D et har vi set saa tidt som sagt!
Men at hun ejer, død, den'sam m e,
Vidunderlige Tryllem agt,
D er sæ tter Alt i F y r og Flamm e
Og bringer gam le Sprællemænds
D e stive Ben i travl B evæ gelse,
D et ses kun sjeldent, alt imens
D et nu er os til V ederkvæ gelse.
F r u H e i b e r g s Mindeskrift, det kan
Sig rose af Effekt saa stor som
En æ rlig Storm i et Glas Vand,
D er dog v ar overm aade morsom.
D et fik paa Scenen frem igjen
Den gamle P h i s t e r og min Sandten
F r u S ø d r i n g og »den gode Ven«,
H r. V i l h e l m H o l s t som »Prædikanten«
Ja, man kan sige, der blev »Bal
I Haven« om hin T hespis-K æ rre:
D er m ødte frem den unge H a l l
O g saa en ældre Kamm erherre.
En Kotillon i rask Galop,
En L eg som »Hunden efter Haren«,
En flot Lanciers, der fø rtes op
Af Hr. G e h e i m e a r k i v a r e n !
V e l g j e r e n h e d .
Punch,
som aldrig er den sidste
til at optage en god Idee, havde
ikke saa snart hørt Tale om Yinter-
markedet for Friskolebørns Bespis
ning. førend han øjeblikkelig be
sluttede at arrangere noget lignende
for de stakkels Integadedrenge, som
i denne haarde Ymter gaar om
kring for Lud og koldt Vand og faar
hverken livsvarige Hædersgaver
eller
Diæter eller Statsrevisorgage, eller, kort sagt noget
af nogen Verdens Ting, saa hvis derernogen. dertrænger
til at faa deres varme Mad, saa er det sandelig disse
forladte Stakler.
Markedet afholdes førstkommende Fastelavns-
Mandag i det evropæiske Koncert-Palæ, og de fortrinligste
Kræfter har tilsagt deres Bistand. Saaledes har Hs.
Excellense Grev C ap ri vi. lovet at binde Blomsterne af
sine forskjellige danskvenlige Udtalelser sammen i
Buketter og sælge dem for en billig Penge til det
Publikum, der uden Tvivl vil fylde Markedet i Dagens
Anledning. Skulde Buketten være gaaet af disse, vil
han ved Buffeten sælge Bismarcksklumper og andre
tyske Klumper til nedsat Pris. Ligeledes vil en Kvartet
af ægte Kieler-Studenter afsynge „
Schle8wi<i-Iiolstein
meerumschlungenu.
medens en udsøgt Samling mere eller
mindre bodfærdige „
Mac/dalener
“ vil gaa omkring med
Tallerknerne.
I den store Sal arrangeres der en Dyrehavsbakke,
hvor R a sm u s C la u sen og C lau s B e rn ts e n efter
Evne vil forøge paa at faa Folk til at gaa i Gyngen
paa den af dem opfundne Karusselbane, der løber rundt
i en Evindelighed, uden at man kommer af Stedet.
S ta d i 1-C h ris te n s en vil optræde som Ildæderen,
medens B luhm e i Mangel af ani et Blaar vil forsøge
paa at æde sine egne Ord i sig. _
Paa et dertil indrettet Marionettheater vil
Mester
Jakel
opføre samtlige E e d v a rd B ran d e s ’ s udødelige
Skuespil; men, for at Publikum skal kunne døje dem, er
disse dramatiske Mesterværker omdannede til Panto
mimer.
Som Kasserer ved hele Foretagendet er det lykkedes
at erhverve Kammerherre F a lle sen ; thi saa er man
vis paa, at hvis der ikke bliver noget Overskud, bliver
der i alle Tilfælde nok et anseligt Underskud, og
Erfaringen har jo vist, at under hans Styrelse kan man
leve meget længe af et Underskud, saa hvorfor skulde
ikke ogsaa Infegadedrengene kunne holde Livet oppe
ved saa,dant et?
1os Ov e r sko u — ham, der blandt andet skrev
Et Par nette Folkemelodier,
Længe før E sm an n blev født og bedrev
Sine gribende Folke-Tragedier, —
Hos Overskou findes et Trylleord,
Hvis Yirkning er ganske mærkelig stor,
Som skræmmer de Rige og styrker de Smaa,
Og som i sin Helhed lyder som saa:
E t a t s r a a d e n kommer i Morgen!
Nu slumrer Hr. Overskou trygt i sin Grav,
Men Troldordet, som han behændigt
I Arv til en kommende Efterslægt gav,
E r stadig væk lige lebendigt.
Vel er det nu ingen „Etatsraad“ mer,
Der kyser en stakkels, suspekt Kavaller,
Men lige saa skræmmende, nu som før,
Det virker, saa saare man bævende hør:
Hr. Jø r g e n s e n kommer i M orgen !
Der var nemlig fordum et født Geni,
Som, efter hvad Rygterne siger,
Saavel bag ved Scenen som indeni
Var stor udi Kunst . . . og Intriger.
Hun udgav et. Værk, hvor snart lystig, snart trist
Hun sa’e Kammeraterne Tak for sidst,
Og hver Gang et Bind blev fra Trykkeren sendt
Og anmeldt fra ITeg el, man hviskede spændt:
E t a ts r a a d in d e n kommer i M orgen !