61 / 433
5 4
P a a F r e d s s t i e n .
M
e
l
.
F
r
a
D
i
a
v
o
l
o
0 , Gud ske Lov for Baj«
For, hvis han ikke stod paa Vagt,
Bedes og sloges som Hajer
Hver europæisk Magt!
Imens Militarismen
Hos os og andet Steds slaar Bod,
Og bestialiske Stridsmænd
Tørster kun efter Blod,
Skjælver, saasom paa »
F redens
« Vegne
I Marken rykker den kleine
F r e d e r i k ! F r e d e r i k ! F r e d e r i k !
Kor Magten han ej viger
Og heller inte for Logik,
Naar en blodtørstig Kriger
Faar paa »Dragonen« Kig.
Af Krudt i Venstres Presse
Han sporer strax den mindste Lugt.
Og med sin » F r e d s a d r e s s e «
Fjenden han slaar paa Flugt.
Skjælver! Danmarks »Erobringsplaner«
Ned i en Afgrund maner
F r e d e r i k ! F r e d e r i k ! F r e d e r i k !
Vist tidt dog Knuder gjøres,
Og B a j e r sig i Haaret rev.
Naar om Adressen berøres
»Mængden«, som underskrev.
I Bondegaard og Hytte
Har mangen landlig Evropæer
Sukket: Hvad kan det nytte?
Hvorfor han rent lod vær’.
— Skjælver. saasom dog Fredssagens Fjende
Som Undertegner vil finde
F r e d e r i k ! F r e d e r i k ! F r e d e r i k !
V e d K a f f e n .
F ru Ju lia n e P e tersen . God Dag, søde Fru Schrøder
— ja Tak, en ussel lille bitte Draabe, men for Guds Skyld
ikke saa meget, at jeg faar Hjertebanken, som jeg er meget
genegen til i disse Dage formedelst Sorg og Græmmelse, som
jeg har haft i Anledning af Kammerherren. De kan tænke
Dem, vi vilde naturligvis med til hans Børneforestilling, og jeg
mente, og det mente Petersen ogsaa, at det var et smukt For-
maal at støtte til to Kroner i første Parket, som var næsten
ligesaa godt som baade Samaritanen og Frelsenshær, og det
faldt os jo aldrig ind med en Tanke, at Ambrosius og Nora
Dora Leonarda ikke kunde gaa for Børn mere, som de jo nu
har gjort i saa mange Aar, lige fra de var ganske smaa, kun
fordi de er blevet konfirmerede og voksne, og vi tager jo
ganske rolig Billet til os alle fire og bestemmer, at Petersen
skal være den voksne, der følges med Nora, og jeg med Am
brosius, men kan De saa tænke Dem, søde Fru Schrøder, da
vi saa kommer og skal ind, saa staar der en Kontrollør og
siger i en Tone, som jeg ikke kan beskrive, at Børnene var
for store, og hvis vi vilde ind, saa maatte vi skaffe nogle
andre, hvad han naturligvis godt vidste, at vi ikke kunde paa
den korte Tid, og at de, vi havde, ikke duede, og det uagtet
Børnene da ved Gud ikke kan gjøre for, at de ikke er mindre,
end de er, og desuden gjorde de sig netop ved den Lejlighed
saa smaa, som de paa nogen Maade kunde, og nu vil jeg nok
sige, at det kan være meget pænt af Kammerherren, at han
vU give Børneforestilling, men naar han vil have Børn, saa
maa han skam ogsaa tage dem, som man har dem, og De kan
jo nok tænke Dem, at det blev kun en bedrøvelig Fastelavns
mandag for mig, navnlig fordi det gjorde mig saa ondt for
Kammerherrens egen Skyld, at han kunde opføre sig saadan
overfor mig, der. aldrig har gjort ham noget, men altid trolig
givet Møde i hans Theater, saa snart der var noget paa Færde,
og det er saamænd ikke længere siden end i Fredags at
jeg formelig græd af Glæde over at høre hans nye Tenor,
som rigtignok er saa dejlig, at Hjertet formelig kan smelte i
Livet paa En, naar han synger, men jeg vil bare sige saa meget,
at efter den Behandling er jeg nærmest tilbøjelig til enten at
abonnere i Dagmar eller helt vende Theaterne Ryggen og gaa
op i noget velgjørende, som jeg ikke veed hvad skal være endnu,
men jeg er begyndt at faa Smag paa det ved Vintermarkedet,
som jeg for Resten ikke vidste var veldædigt før bagefter,
men nu har jeg tænkt mig, at jeg vil kaste mig over det for
Alvor, for det er da altid en Livsgjerning, og nu er jeg bare i
Tvivl om jeg skal arbejde for Samaritanen eller for Varme
stuerne eller Frelsenshær, men jeg tror nok, jeg vælger Varme
stuerne, som jeg synes maa være det behageligste, og veed De
hvad, søde Fru Schrøder, De sidder jo dog her og bruger ikke
Deres Dagligstue den halve Vinter, fordi der gaar saa meget
Kokes med, hvisDe nuvilde være lidt begejstret forTanken, saa kunde
De saamænd godt holde Varmestue her oppe hos dem et Par Ti
mer om Dagen, hvad der da i Grunden ikke kunde genere Dem
videre, naar De luftede lidt ud, hver Gang De havde haft Varme-
folkene heroppe, ng jeg skulde selvfølgelig nok skaffe gratis
Brændsel, naar jeg gik lidt rundt i Husene, og jeg har ogsaa
tænkt saa smaat paa et Marked, hvor Frits Grønbæk kunde
skrive Nekrolog — eller hvad jeg vilde sige: Prolog — og
Petersen kunde optræde som Komiker og Petrine synge paa
Tribunen og jeg sælge Buketter til ti Kroner og Ambrosius
redigere Markedsavisen og Nora udskjænke Champagne med
Kulsyretryk og et fortryllende Smil, og De kunde vel nok fin
de paa et eller andet at sælge, hvis De ikke hellere vilde op
træde, og saa kunde De have gratis Varme hele Dagen og
blive interviewet og komme i »Dannebrog« ligesom Wiren og
maaske blive Æressergent i Frelsens Hær, hvad der jo vilde
have meget at sige for Dem paa Deres gamle Dage. Ja tænk
nu over det, søde Fru Schrøder. Farvel og Tak for Kaffe.
G a a e t i B e d e n e .
B a g Kommandantens trygge Fæstningsvolde
B lev Fastelavn Holdt Lystighed:
^ /
^ an &av en Børneforestillings Bolle,
lP jiyS\
-3
K Hvortil det unge Danmark bed.
w u P å
a
v Des Aarsag løb paa Integades Hjørne
"■
1
St. G e o r g s Øjne stærkt i Vand;
Thi han har før havt Monopol paa B ø r n e -
Komedier i »dette Land«.