![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0062.jpg)
55
12
B a n e m æ n d ,
M .
&
&
-------- —
F ø r s t e : Naar jeg er bleven Medforslagsstiller af dette
Forslag, da har jeg ladet mig hevæge dertil i det Haab, at jeg
derved kan faa bygget en Jernbane igennem min Valgkreds.
Anden: Jeg kan, skønt Medforslagstiller, paaingenMaade
gaa med til at jage en Jernbane igennem det ærede Medlems
Valgkreds.
Derimod haaber jeg at faa anlagt mig selv en
Kredsbane.
T re d je : Det vilde kun daarlig stemme med min parla
mentariske Ærlighed, naar jeg ikke straks præciserede som min
Stilling til Forslaget, at jeg ønsker, Staten alene skal afholde
alle Omkostningerne ved de her foreslaaede Baners Anlæg,
ligesom Statskassen bør bære det eventuelle Underskud.
F je r d e : At ogsaa jeg er bleven en af de tolv smaa
Jernbaneprofeter, skyldes udelukkende det Hædershverv, jeg be
sidder som Medlem af Amtsraadet. Jeg gaar nemlig ud fra, at
saa vel Sognekommunerne som Amtsrepartitionsfonden vil kunne
spare enhver Udgift til Vejmænd og Skærver, naar vi faar
Jernbaner overalt, hvor der nu er Landeveje.
F em te: Jeg er alene gaaet med under den bestemte
Forudsætning, at de ny Baner skal bygges ved Hjælp af
Statslaan.
S je t t e : Selvfølgelig havde jeg aldrig sat mit Navn under
disse Jernbaner, naar jeg ikke havde næret den sikre Overbe
visning, at Udgifterne skulde udredes af de almindelige Stats
indtægter og ikke ved Statslaan. Vi kan magelig blive ruineret,
uden at vi behøver at laane os frem.
S y v e n d e : Jeg kan ikke være med til nogen som helst
politisk Sjakren, mine Herrer. Se til Frankrig. Der har man
nu dømt Lesseps til fem Aars Fængsel og Eiffel til at sidde to
Aar i Taarnet, blot fordi de har solgt deres Stemmer og gjort
Panamaskandale. Men paa disse Jernbaner her, mine Herrer,
kører vi lige lukt ind i en dansk Panamaskandale.
O ttende: Jeg erklærer paa Forhaand, at jeg er grundig
f
. . . .
¿....Jr-L ;
utilfreds med enhver af Forslagets Bestemmelser, ligesom jeg
nærer det faste Haab, at dette uduelige Forslag aldrig skal
blive ophøjet til Lov. Mit Navn har jeg kun lagt til for at
give Forslaget en Mulighed mindre.
Niende: Naturligvis maa Forslaget lægges i Udvalg og
blive dér, til der kan være indhentet Betænkning fra alle Landets
Sognerødder.
Sker dette ikke, da kobler jeg straks mit
Lokomotiv fra.
T iende: Jeg holder for, at Staten ikke skal give en Øre
til denne Plans Gennemførelse. Den Udgift maa Kommunerne
selv afholde. Det er jo dog Beboerne og ikke Staten, der
skal op at køre. Den kører godt nok i Forvejen og er spændt
tilstrækkelig for. Og at sende denne Sag i Udvalg, vilde jeg
betragte som den største Jernbaneulykke, der endnu er sket
herhjemme. Naar vi vil fremme et Baneforslag, skal man ikke
give det Banesaar ved at køre med Stude for Forhandlingen.
E lle v te : Maa det være mig tilladt at gjøre opmærksom
paa, at dette er min Jomfrutale. Jeg har den Ære at stille et
Forslag, hvis uegennyttige Upartiskhed burde være indlysende.
Jeg foreslaar nemlig at anlægge en Bane fra Linnésgade til
Kjøge. Hvis man spørger mig, hvad det kan nytte, saa vil jeg
blot henvise til de betydelige Forsendelser af Aftrykspapir, en
saadan Bane vil faa. Og desuden: sine Vælgere skylder man
alt, hvad man kan udrette.
T o lv te : A vil ha en Jernbaahn ur til Jægersborre, saa
æ Rekraatter ka kyer frit, nær di ska hjem aa besøgh dje
Kjærrest. De wil A , faastohr I!
Form anden: Da samtlige de Herrer Forslagsstillere saa-
ledes er fuldt ud enige, lader jeg Forslaget gaa til anden Be-
handlng uden Afstemning.
Lingelingeling, Mødet er hævet.
f A
R e f e r e n t e r .
Q
J r O
r - N
w
'e herlige Folkethingsreferater,
Somlaves forH ø r u p s ogK or s g a ar dsBlade
Og W i in b la d s Social-Demokrater,
Er altid overordentlig glade
Ved, hvad deres Herrer til Torvs har bragt,
Hvad Mesteren har i Thinget. sagt,
Naar H olm , denne lille Rumlepotte,
Har skreget op, imens H ø gsb ro ringed’,
Saa læser man flux de mageløst flotte
Tirader, som Ingen har hørt i Thinget.
Og »Socialens« Læsere troer,
A t den lille Holm er umaadelig stor.
Naar K o rsgaard med sine Flovser mødte
Og blev af H ø gsb ro i Farten stoppet,
Hans eget Blad i Trompeten stødte,
Mens Personalet af Glæde hopped;
Skjønt nærmere laa det bekjendte Svar:
»MonsieurKorsgaardUermafoienNar.«
I Steden for baade Gamle og Unge,
De fylder Bladet med vammel Smiger.
»Ach! Herren har dog en Engletunge,«
De til deres Jacob von Tyboe siger;
Og Jacob føler det saare rart
Og drejer med Smil paa sin Knebelsbart.
Men ingen Steder dog Magen fandtes
Til det, som »Politiken« præstered’,
Naar Bladets Patentgeni, Eed. B ra n d e s,
Et Stykke Veltalenhed levered.
Ved »Parentheserne« der især
Faar Referatet sit fulde Værd.
Ministeren, skrives der, blev »forvirret«,
De Andre bleve »forhippet forlegne«;
Naar E e d v a rd s Vittighedspile svirred’,
Saa maatte hans Kontraparter segne.
Saasnart den smaa Sorte ta’er Munden fuld,
Er der »Hør!« og »Latter fra LofttilGulv.«
Vi kunne vist temmelig hurtig blive
Ret enige om, at de Referater
Er ikke synderlig o b je k tiv e ,
Men nærmere Sandhedsattentater.
De skrives jo ogsaa, hvad Ingen nægter,
Tildels af nogle gode Subjekter!
» a r *
Med dette Numer
følger
et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .