69 / 433
M a t h i e s e n - V e n t e g o d t .
Til Chicago vilde han fare
For at se, hvem der nu bar Prisen
Blandt danske Kunstneres Skare.
En stor Komité der lavet blev,
Og den fik paa Tilskud Løfte og Brev.
Komité er godt, og Tilskud er godt,
At vente paa Tils kud er at vente godt.
Ministeren sagde: »Mathiesen!
Naar De troer, at det kan betale
Sig — godt! saa slagter vi Grisen,
Giv De Dem nu blot til at male!«.
Og hver en Maler til Penslen greb,
Imens Komitéen Censur-Sværdet sleb.
Om det nu var godt? Ja, gu’ vardet godt,
Men godt var det ikke for Ventegodt.
For det var nok Hr. Mathiesen,
Der fik hans Billed kasseret:
Komitéen med skadefro Fnisen
Trods Medaillen det refusered
Og sagde saalunde til Maleren
(Mathiesen han var nok Taleren):
»Aa ja, det er godt! Min Ven, det er godt,
At Ventegodt taaler at vente godt.«
Det skulde De ikke, Mathiesen.
De skulde ha’ ladt det passere,
For nu kom De i »Avisen« —,
Quod
felix,
faustum med mere!
Forgjæves han sagde til Ventegodt: »Skidt!
Mal os saa et andet!« Han blev ved sit
Og sagde blot: Godt! Skal jeg vente: godt!
Nu kan I skam vente paa Ventegodt!
Hvad sagde saa Hr. Mathiesen?
Og kunde den Trumf han stikke?
Ja, herom tier nu Visen,
Formedelst vi veed det ikke.
Men Rigsdagen er jo saa løjerlig tit,
Og Tilskuds Mangel blev vistnok Fallit.
For det er ej godt at lave Komplot
Imod den forvænte Hr. Ventegodt.
P a a B a n e .
Foruden de sy v og ty v e Baner, som Forhandlings-
j politikken for T iden er i Færd m ed at fastslaa som
j F olk ets m oralske R et, paatænkes der i den næ rm este
| F rem tid at bringe følgende n ye F orslag paa Bane.
F ra K jobenhavn til K lampenborg ad Strandvejen:
en H e s t e b a n e .
Im ellem de forenede B ryggerier: en R i n g b a n e .
I salig Taubers Valgkreds: en G a f f e l b a n e .
I H øgsbroes Fam iliekreds: en L ø b e b a n e
N. B.
| m eg et sikker.
F ra Am agertorv til G amm eltorv: en asfalteret
K j ø r e b a n e .
IF o lk e tb in g e tsF in a n su d v a lg : en I i a r u s s e l b a n e .
I samm es R eferentloge: en R u t s c h b a n e .
M ellem „Magdalene“-Esmann og K asino: en T r æ k -
B a n e .
Im ellem K jøbenhavns Sk atteb orgere:en G 1i d e b an e.
I C h r i s t e n s e n - S t a d i l s Valgkreds: en K e g l e -
B a n e .
Sam tlige Baner skulle sporenstregs forsynes med
dobbelt Spor i hele deres Længde og Bredde.
R egeringen bem yndiges til at indskyde ind til 4/i af
Anlæ gssumm en og Driftskapitalen, derunder indbefattet
livsvarig P en sion til de Folkethingsmænd, der som
F ølge af Forhandlingerne ved næ ste V alg m aatte finde
deres Bane.
Ø e n i S y d h a v e t .
D et er en Selvfølge, at
Punch
har skaffet sig en
K ritik af D igter D r a c h m a n n s digteriske D igtervæ rk
som under ovenstaaende T itel b lev opført paa Dagmar-
theatret for tolv D age siden, og som m aaske opføres
samme Steds endnu den D ag i Dag. D et er lig eled es en
Selvfølge, at vor udmærkede K ritiker er en moderne
Aand, saa at hans K ritik bestaar i en G jen givelse af
D igtervæ rkets Indhold. D erved opnaar vore Læ sere,
at de kan spare sig at se selve Stykket, og dervecl
undgaar Dagm ar-Professoren at se sit Theater belem ret
m ed Tilskuere, naar der ikke sp illes tysk T ragedie,
m edens D igter D r a c h m a n n undgaar at "se sit Aands-
i foster udsat tor snobbede K jøbenhavneres og andre
B ryggeres profane Blikke. D en nye, aandrige Maade
at skrive K ritik paa er derfor til ligestor Fornøjelse
for alle Parter.
Vor udmærkede K ritiker maa selv ind estaa for
R eferatets Korrekthed.
Ista Akt.
Parti af det sorte Hjørne i
Integadens Bombebøsse.
Gamle
Yandgangsmænd er forsamlede og
gnider flittig deres Øjne med
Redaktions-Hvidløg
for
at
se
bevægede ud.
Oldermanden for
Plirasolieristerne,
Gamle hør up
kaldet, kan nemlig omtrent paa
denne Tid fejre Aarsdagen for sit
første
Vandgangs-Vælgermøde i
Kjøge Farvand. I den Anledning trakteres Jule-Gratulanterne