73 / 433
/
66
M e n i n g e n .
Mens
„Politikens“
stakkels Referent
Maa flygte fredløs om i disse Tider
Forfulgt af Folkethingets Evmenider,
Fprklarer Redaktionen os paa Prent :
Hvori dens Referaters gode Sider
Nok egentligen stikke skal omtrent;
Hvorfor den gjør højtidelig bekjendt,
At, naar dens Referent til Arbejd skrider,
Er det aldeles ikke sammes Agt
At give ved en skjønsom Ordforening
Os, hvad en æret Taler just har sagt,
Men han skal bare brygge en Extrakt
Af, hvad der virkelig er Mandens M en ing.
Man burde ligefrem paa sine Knæer
Erkjendtlig takke denne Evropæer,
Som altsaa fundet har en Fremgangsmaade,
Hvorved man ganske sikkert Bod kan raade
Paa et, des værre, længe dybtfølt Savn.
Thi baade før og efter Fastelavn
Forundtes os af
H ø g s b r o e s
Naade
Fra Folkethingets rummelige Havn
En Bunke tabte Taletraade,
Hvor Me n i ng e n var ligefrem en Gaade,
Formedelst, at paa den Ingrediens
Saa Talen ud som ganske læns.
— Men nu er al Bekymring endt;
Tak være „
Politikens“
Referent,
Som paatog sig at referere
Os Men i ngen og ellers inte mere.
— Ak, havde Bladets Redaktør
Blot hittet denne Heksemester før!
Saa havde Folk maaske dog vidst Besked
Om Meningen i salig »Grevens« Taler,
Pivis Ordlyd tidt har voldt Logikken Kvaler
Og ingen Tænker kan endnu faa ned;
Ja, muligvis man uden særlig Sved
Da havde hittet Meningen — hvem veed? —
Af
H ø r u p s
Ord. hvori han anbefaler
»Loyal Forhandlingsvillighed!«
— Men, selv om han lidt sent til Verden kom,
Kan det maaske dog trøste Demokraterne,
At der er ingen Sjæl, der tvivler om,
Hvad der er »Meningen« — medReferaterne.
E n P s y k o l o g .
I sin grønne Ungdom optraadte
Punch
ligesom de
fleste begavede Børn som Sykolog (paa Dansk:
Figenkj ender). En grum Fader og en bornert Urte
kræmmer forhindrede ham den Gang i ved praktiske
Experimenter. at udvikle sine Anlæg i denne Retning
— Anlæg, der senere skulde gjøre ham berømt.
Det er nemlig som Psykolog, at
Punch
har vundet
sine Lavrbær. Am o r er den første Psycholog, der
har været til,
Punch
er vel ikke nogen Kjærlighedsgud,
men forgudet er han bleven, og Folkets Kj ærlighed
har altid været hans Styrke.
I sine første Leveaar var
Punch
et svageligt Barn.
Det varede imidlertid ikke læuge, før han voxede sig
stor og stærk. Samtidig med, at han nedlagde mere og
niere Bytte, blev hans Oplag større og større.
En aandfuld Forfatter har sagt, at der er den For-
skjel paa
Punch
og D rachm ann , at, medens man om
Drachmami aldrig aner, hvor man har ham, saa kan
man altid sige om
Punch
, at man altid har ham,
hvor man mindst aner det.
Punch
er vore Dages
Korsar.
Frankrig har 40 Udødelige. Danmark har kun eenr