140 / 221
lærte og ivrigt hjalp andre til at lære af håndværkskunsten fra de
gode gamle tider. Derved blev Mester Nyrop en fornyer af de æld
gamle men evigunge håndværks-idealer, dem, der har givet byg
ningskunsten dens fundament og dens rette færdiggørelse. Det bør i
særlig grad erindres, at arkitekten Martin Nyrop, som havde rejst
og grundigt studeret bygningskunstens storværker i udlandet, ikke
forsmåede men med en særlig kærlighed lærte af det gode og
smukke i fortidens bygningskunst i hjemlandet.«
Møller-Jensens hustru Sigrid Vold var Charlottenborg-udstiller,
og hjalp som del af holdet med udførelsen af rådhusets kalkdeko
rationer. Helt i Nyrops ånd og respekt for individualitet og personlig
indsats.
»Jeg tror ikke, at jeg tager fejl, når jeg siger, at min kone har udført
nogle af de bedste af kalkdekorationerne i Rådhuset, hun var jo så
ganske fri af det tørre præg, som den, der er vant til at arbejde som
håndværker, let får over sit arbejde.«
»Når kalkmaleriet har været det mest almindelige i vore gamle kirker,
skyldes dette sikkert, at det er en meget billig fremgangsmåde.
Mens frescomaleri kræver, at man skal male på den friske murpuds
og altså hver dag have en murer til at pudse det, man kan overkomme
at male, fordrer kalkmaleriteknikken kun, at man maler i den våde
hvidtekalk, altså lige efter hvidtningen, men denne skal dog være
trukket ind, dvs. ikke være blank-våd. Kalkmaleriets teknik er i sær
lig grad egnet til det beskedne dekorationsmaleri, mønstre, borter,
ornamentik og eventuelt primitive figurer. Det er en teknik, hvis
hele enkle naturlighed så at sige kræver at maleren holder sig til en
fuldkommen fladevirkning i dekorationerne. Mens man i fresco-
maleriet har alle midler til formgivning, hindrer den rette virkning
af kalkmaleriet så at sige denne.
Den, der rigtig kender frescomaleriets vidunderlige naturlighed,
får en stærk følelse for ægthedens værdi i dette beskedne materiale
og denne enkle teknik. Der kan ikke tænkes en fornemmere og
skønnere kunst end frescomaleriet, hvor dette er udført i sin herligste
skikkelse. Kalkmaleriet er denne kunsts beskedne broder.«
Jens Møller-Jensen afstemte også farver ved det almindelige
malerarbejde på Rådhuset, hvilket førte til andre opgaver rund t om
142