294 / 425
286
Gelæde over Danmark.
A s k o v et frydeligt Syn man saa:
Der kunde man en Opvækkelse faa
Og muntre sig uden Skade;
Der var Gelæde blandt store og smaa,
For de vare alle gelade.
E t «Vennemøde« var sat i Gang,
Paa hvilket man drofted’ i Tale og Sang
En Hoben Reformprojekter
Til Gammen for Folket i Danevaug,
Men mest for dets opvakte Slægter.
For kirkelig Frihed og Menighedsret
Til Orde man tog og blev ikke træt
Å f at tale om alskens Befrielse
Og foreslog med et Sind, der var l e t h,
Os t v u n g e n borgerlig Vielse.
Da man havde den Kamel faaet ned,
Saa gjorde man straxmed den næste Besked
Og den. var skam ikke mindre;
Det var den fatale Præsteed,
Der Friheden ses at hindre.
De glade Kristne kan ikke forstaa,
Hvorfor slig Hemsko skal lægges dem p a a ;
Derfor tog de fat paa at drøfte,
Om mulig man kunde af Vejen den faa
Og nøjes blot med et Løfte.
Mærkværdigt nok, at en Smule Ed
Generer S t. G r u n d t v i g s Menighed, -
Hvis Tro dog kan flytte Bjerge! .
Især da man prægtig paa L a n g e l a n d véd,
Hvordan man ved L o gro s skal sværge.
Men det bør ej synes nogen sært,
A t de just har nævnte Forandring begjært
For Præsten ved Edsaflæggelsen,
Thi sværge ved. hvad der er helligt ogkjært,
Gi’er sagtens mer Fut i Opvækkelsen.
Til Slutning som Mødets Resultat
Man laved’ et Forslag, som fandtes probat
I « E v r o p æ e r n e s « Blade.
Og der var Fryd hos hver rød Demokrat,
Og de sorte smaa var gelade.
I I .
H ,v o r
man Dans paa en Estrade
Kan sig faa en Aftenstund,
Vandred Kjøbenhavns gelade
Kristne ud til V o d r o f l.u
1
d ;
Thi der blev — den Sag er klar
Holdt en « k r i s t e l i g « B a z a r .
At S a n t a l e r n e kan døbte
Vorde i den rette Tro,
De gelade Kristne kjøbte
Strømper, Underbuxer, Sko,
Sød Likør og al Slags Nips,
Item
«Humbug« eller Slips.
Til en Tombola for Troende
Mangen Ore Vejen fandt,
Og til Gjengjæld Livets Krone
Paa det gode Nummer vandt.
Det forstaar sig, der har væ’t
Nok en troende Roulet.
Her de «indre« Missionærer
Klart beviste, det er sandt,
Naar om denne Jord de lærer,
Dens Gelæde er kontant.
Dyrt den kjøbes maa, og den
Gi’er ej Pengene igjen.
Missionær og fjernt gelæder
; Denne Fest enhver især,
Som har Dyd og gode Sæder
Blandt gelade Kristne kjær.
Thi den troende Bazar
Sin Mission jo opfyldt har.
Overlampepudserens Dagbog,
Torsdag den 1. Septem ber. S ja n g d efra n ce a f
H olberg.
Nu
tager jeg atter Dagbogen frem ; Som har hvilet i Glemse
lens Skjod; et Aar. Men Petersen ; Som er kommet hjem fra
Paris; Hvor han har været for at lære Drammetorgi; Af
Kaufmand og Lecoquelin. Siger, at han er kommen til en
højere Forstaaelighed af Komandanten; Derigjennem. Og
trænger til at udfolde sine Ideer og Erfaringer; Desan-
gaaende.
Og jeg selv har været forlovet; Med en anden
Elsker ; Men min første; Fra Provinserne; Og slaaet op
igjen fordi jeg vilde ikke forlade mit gamle Hjem ; Og gaa
paa Tournéer; Med ham ; Men blive her, hvor Kunstens
Morgensol atter forgylder Scenen; og Veldædigheden T rap
pegangene; Som de kunde trænge til.
Men Petersen
var
kradsbørstig formedelst Sjangdefrance; Nemlig
sigende: Ve